23948sdkhjf

Entreprenør omdanner posthus til sundhedshus

Med Øens Murerfirma som totalentreprenør skrider ombygningsprojekt på rådhusgrunden i Hvidovre frem.

Fra april næste år skal den tidligere posthusbygning i Hvidovre være omdrejningspunkt for kommunens genoptræningshold og en række borgerrettede aktiviteter, som i dag er placeret i sundhedscentret, 50 meter derfra.

Hvidovre Kommune bruger godt 33 mio. kroner på at omdanne det tidligere posthus til nyt sundhedscenter med Øens Murerfirma som totalentreprenør.

- Det har været et stort politisk ønske at kunne samle de fleste af vores borgerrettede sundheds- og genoptræningstilbud i et sundhedshus midt i Hvidovre. Sundhedshuset bliver en naturlig del af vores nye bymidte, og det er her borgerne skal komme hen, når de har brug for rådgivning om sundhed og sygdom eller modtage genoptræning, siger borgmester Helle Adelborg i en pressemeddelelse.

Den gamle posthusbygning rummer i alt cirka 3000 kvadratmeter, som indrettes med faciliteter til træning i kælderen og undervisning i stueetagen. Husets 1. sal indrettes med behandlingsrum, arbejdspladser og mødelokaler for de cirka 70 medarbejdere, der vil få deres daglige gang i det nye Hvidovre Sundhedshus.

- Vi er godt i gang nu, og de første måneder er blevet brugt på at rydde indmaden. Nu er turen så kommet til gravearbejdet omkring sundhedshuset, fortæller ejendomschef Anne Bodil Pallesen.

Udearealerne indrettes, så de kan bruges som et led i genoptræningen med blandt andet trapper, små bakker og en træningshave. Der bliver plantet endnu flere træer for at holde fast i det parkpræg som den del af rådhusgrunden i forvejen har.

Øens Murerfirma udfører totalentreprisen i samarbejde med Orbicon og Nordic Office of Architecture.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111