23948sdkhjf

Køge Kyst eksperimenterer med projektformen

Et byggefællesskab med inspiration fra Tyskland er på vej i den nye bydel

Byudviklingsprojektet Køge Kyst byder nu på en helt ny mulighed for boligsøgende - at bygge sammen med ligesindede i et såkaldt byggefællesskab med inspiration fra Tyskland.

- Som beboer får man en høj grad af indflydelse, og samtidig får man mere for pengene, fordi der ikke er en developer, der skal tjene på projektet, siger adm. direktør Line Røtting Dornan fra Selskabet for Billige Boliger, der står bag projektet "Fællesbyg Køge Kyst" i samarbejde med Tegnestuen Vandkunsten og byudviklingsselskabet Køge Kyst.

Selskabet er ejet af Fonden for Billige Boliger, hvis formål er at fremme udvikling og opførelse af billige boliger i danske byer og skal derfor ikke have fortjeneste på projektet.

Selskabet rådgiver de kommende beboere i forbindelse med etablering af foreningen, projektudvikling, udarbejdelse af budgetter og byggeregnskab, aftaler med bank og realkredit, ansættelse af rådgivere, udbud af byggeopgaven, byggestyring, information til foreningen og dens medlemmer.

Flere grader
Vandkunsten står for den arkitektoniske udformning og projektering af det nye byggeri. Boligformen vil som udgangspunkt være lejligheder, som kan kombineres med 2-3 plans rækkehuse.

Byggeriet inddeles efter, om de kommen de beboere ønsker at indrette deres liv individuelt, eller de bliver enige om at stifte et egentligt bofællesskab med fx fællesspisning, børnepasning eller andre fælles aktiviteter. Der er som udgangspunkt tale om ejerboliger, men der kan også være andelsboliger, afhængigt af beboernes ønsker.

Projektgrunden ligger centralt på Søndre Havn, som er et nyt boligområde under udvikling med fokus på kultur, bæredygtighed og mangfoldighed.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.204