23948sdkhjf

52 konkurser i februar

Meget tyder på, antallet af konkurser i bygge- og anlægsbranchen komme til at fylde markant mindre i 2017 end sidste år.

Ifølge nye tal fra Danmarks Statistik gik 52 virksomheder konkurs i februar. Det er et fald på 58 procent i sammenligning med den tilsvarende måned sidste år - og en nedgang på to virksomheder i sammenligning med den foregående måned i år.

Men med 106 konkurser i de to første måneder af 2017 er der stadig et stykke ned til årene før krisen, hvor normalen var 2-400 konkurser på et helt år. Og selv om tendensen altså klart er positiv i sammenligning med 2016, skal bygge- og anlægsvirksomhederne ikke sætte skind af uskudte bjørne til salg endnu.

- Selvom det stadig er for tidligt at konkludere, at der er sket et skift, så tyder de seneste konkurstal på, at pilen vender i den rigtige retning igen, og vi oplever færre konkurser. Vi har nemlig i de seneste tre måneder haft 33 procent færre konkurser end i samme periode for et år siden, udtaler Andreas Fernstrøm, analysechef i Dansk Byggeri.

- Det skal ikke forstås på den måde, at konkurserne er forsvundet fra en dag til en anden, da der stadig er mange. Men det tyder på, at de bedre tider i bygge- og anlægsbranchen er begyndt at smitte af på konkursniveauet, hvor flere overlever, udtaler Andreas Fernstrøm.

Overblik:
Ugens konkurser i byggeriet

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109