23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Når en branche skriger efter ansatte

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad

De danske rådgivende ingeniørvirksomheder holdt i går deres årsmøde i København i forvisningen om, at det egentlig går ganske godt i branchen.

Flere af de danske rådgivere er for alvor begyndt at blande sig blandt de største europæiske rådgivervirksomheder. Rambøll har således sneget sig ind på en niendeplads over de største rådgivere i Europa i Sector Review fra Svensk Teknik och Design (STD), der hvert år analyserer den europæiske rådgiverbranche. På samme liste ligger Cowi, der i går fremlagde et nyt rekordregnskab, nummer 23.

Samtidig har der aldrig været flere ansatte i de danske rådgivervirksomheder, men ifølge Foreningen af Rådgivende Ingeniørvirksomheder (FRI) kunne de 12.818 ansatte være langt flere, hvis der havde været flere kandidater med de rigtige kompetencer i Danmark.

For selvom de danske ingeniøruddannelser tiltrækker stadig flere og flere unge, så er den aktuelle virkelighed, at manglen på kvalificeret arbejdskraft begrænser væksten i de rådgivende ingeniørvirksomheder. Og dermed må man konstatere, at rådgiverne nærmest er ved at blive kvalt i deres egen succes.

Skal flere af virksomhederne blande sig i den europæiske top, er de for alt i verden nødt til at kunne tiltrække kvalificerede medarbejdere - både danske og udenlandske. For det er viden, ingeniørvirksomheder lever af.

Virksomhederne skal selvfølgelig gøre deres indsats, men det politiske system bør også få øjnene op for det i form af flere uddannelsespladser og nemmere adgang til at få udenlandske kandidater til Danmark.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141