23948sdkhjf

Fem team dyster om kæmpe Nordhavn-projekt

Masterplan skal sætte rammerne for over 500.000 kvadratmeter nybyggeri

Saml alle Nordhavns kvaliteter i ét bykvarter.

Det er udfordringen for deltagerne i By & Havns konkurrence om en ny masterplan for Levantkaj i Nordhavn.

Konkurrencen blev skudt i gang i går, 20. februar, da fem team med Entasis, BIG, Cobe, Juul Frost og Sleth/SLA/Moe i spidsen var på besigtigelsestur i konkurrenceområdet, der omfatter Levantkaj, Skudehavnen og Skudeløbet.

Området bruges i dag til containerterminal, der flyttes til en anden lokation.

I alt er der tale om cirka 34 hektar grundareal og 13 hektar vandareal. Levantkaj kan bebygges med 30.000 etagemeter på den vestlige del og cirka 475.000 etagemeter på den østlige del (inklusive P-huse).

Blandet bykvarter
Opgaven består i at skabe et nyt blandet bykvarter med boliger, erhverv, institutioner og kultur til 10.000-12.000 beboere og medarbejdere.

Der kan placeres op til 4.500 etagemeter detailhandel i området samt publikumsorienterede serviceerhverv som cafeer og restauranter.

Levantkajs størrelse gør det muligt at skabe et intenst urbant byliv med arbejdspladser, butikker og restauranter omkring og i nærheden af den kommende metrostation og metrolinjen. Men det skal også være muligt at kunne dyrke et aktivt udeliv i kvarteret samtidig med, at der andre steder er plads til ro og fordybelse. Det er visionen, at Levantkaj skal DGNB-certificeres på bydelsniveau til minimum niveau “Guld".

De fem team skal indlevere deres forslag 18. maj, og vinderen kåres primo septembe.

Senest i 2021 flyttes containerterminalen, så byggemodning og byudvikling kan gå i gang.

De fem team

- Entasis, GHB Landskabsarkitekter, Alectia, Dines Jørgensen & Co, Trafikplan, Hall McKnight, Christine Mosbach
- BIG, Rambøll Studio Dreseitl, Buro Happold Engineering, Urgent Agency, Planværkstedet
- Cobe, Schønherr, Sweco, Jens Høyer-Kruse, Torben Dam
- Juul Frost Arkitekter, Thorbjørn Andersson, Atkins, Midtconsult, Thue Kvorning, John Pløger
- Sleth, SLA, Moe, Ellen Braae, Claus Bech-Danielsen, Rene Kural, Moe Seacon

 

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.235