23948sdkhjf

Transportcenter vil være Danmarks største

Salget af erhvervsgrunde sætter rekord i Køge. STC udvider med over 100 fodboldbaner

De seneste fire måneder er der solgt næsten 300.000 kvadratmeter erhvervsjord i Køge, og hos Skandinavisk Transport Center (STC) vil man udnytte den positive udvikling til at udvide markant.

STC har siden 2000 udviklet sig fra bar mark til 1,7 millioner kvadratmeter. I støbeskeen er nu yderligere op mod 0,8 millioner kvadratmeter, som vil gøre STC til Danmarks største transport- og logistiskcenter.

Det oplyser STC i en pressemeddelelse.

- Vi tilbyder virksomhederne moderne faciliteter, plads til at bygge og let adgang til markeder i Danmark, Sverige, Tyskland og resten af Europa. Det er unikt i Danmark. Det har styrket vores position i det danske transport- og logistiksystem, og jeg tror på, at de vigtige markeder i Nordeuropa er indenfor rækkevidde, lyder direktør Thomas Kampmanns bud på den markante udvikling.

Senest har PostNord valgt at flytte sit logistiklager til Køge. Lidl og Netto er allerede flyttet ind, og medicinalvirksomheden Nomeco er netop nu i gang med at bygge på STC’s arealer.

Ikke langt fra STC er det nye Universitetshospital Sjælland ved at tage form og vil fuldt udbygget rumme godt 4.000 arbejdspladser.

Samtidig med udviklingen af STC og sygehuset har kommunen udviklet nye boligområder i Borup, Bjæverskov, Ejby, Herfølge og Køge Kyst. Og flere er på vej, for befolkningstilvæksten er over landsgennemsnittet. I 2016 rundede kommunen 60.000 borgere, og prognoserne siger, at Køge Kommune om 10 år når borger nummer 68.000.

Læs mere om: STC
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109