23948sdkhjf

Omsætning og beskæftigelse stiger i byggeriet

Et aktivt boligmarked med flere ejendomshandler og renoveringsopgaver gør, at bygge- og anlægsbranchen trækker væksten i det danske erhvervsliv op.

Der er fortsat godt gang i bygge- og anlægsbranchen, som sidste år omsatte for 236,3 mia. kr. på hjemmemarkedet. Det svarer til en stigning fra 2015 på 5,8 procent, som især skal tilskrives tre faktorer. Det vurderer Bo Sandberg (billedet), der er cheføkonom i Dansk Byggeri:

- For det første viser nybyggeriet af boliger for første gang siden finanskrisen nu for alvor tænder. For det andet er der bedring på boligmarkedet, og flere ejendomshandler fører til flere af de renoveringsopgaver, som udgør den solide rugbrødsbund under byggeaktiviteten. Endelig er der for det tredje godt gang i de offentlige byggerier, hvor de store hospitalsbyggerier vejer tungt.

Også beskæftigelsen i byggeriet er stigende. Den magiske grænse på 160.000 beskæftigede blev passeret i første kvartal af 2016 og har siden ligget så højt, at der for året som helhed er tale om en fremgang på fire procent i sammenligning med 2015.

Holder fast i de ansatte
Normalt stiger omsætningen mærkbart mere end beskæftigelsen. At det ikke skete i samme grad sidste år, kan måske tilskrives rettidig omhu fra virksomhederne, vurderer Bo Sandberg.

- Det skyldes formentlig, at mange virksomheder vælger at fastholde den aktuelle medarbejderstab, selv når der er knapt så travlt, for at undgå større rekrutteringsudfordringer længere fremme i konjunkturforløbet, siger cheføkonomen.

Den høje omsætningsvækst i bygge- og anlægsbranchen ligger over gennemsnittet i dansk erhvervsliv, som samlet voksede med 3,1 procent på det indenlandske salg sidste år. Og det er et godkendt facit, mener Bo Sandberg, som ikke er overrasket over de øvrige brancher med stor vækst.

- Det er "the usual suspect", nemlig finans, videnservice, hoteller, restauranter samt byggeri og anlæg, der trækker gennemsnittet opad, siger han.

Læs også: 

Lind & Risør lukker ned for nyt rekordår

Artiklen er en del af temaet Branchetal.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.095