23948sdkhjf

Hoffmann øger indtjeningen

Bedre kvalitet i projektporteføljen er årsagen til stigende overskudsgrad hos entreprenøren i 2016
Flere års fokus på risikoafdækning allerede i tilbudsfasen fortsætter med at lønne sig direkte på bundlinjen hos entreprenørvirksomheden Hoffmann A/S.

Efter en uændret overskudsgrad i 2014 og 2015 på 5,9 procent har Hoffmann i 2016 øget overskudsgraden til den for bygge- og anlægsbranchen ganske høje 6,3 procent.

Det fremgår af årsregnskabet, som landets femtestørste entreprenørvirksomhed har fremlagt torsdag eftermiddag.

Tidlig involvering
Hoffmann tilskriver selv den bedre indtjening en god kvalitet i projektporteføljen og stram styring af omkostningerne med særlig fokus på risikoafdækningen.

- Der arbejdes kontinuerligt med at afdække og minimere risici på projekterne. 80 procent af Hoffmanns produktion foregår i et tidligt samarbejde med kunden, hvor risici minimeres, projektforbedring implementeres og kundens business case optimeres, skriver Hoffmann i en pressemeddelelse.

Entreprenørvirksomheden har i 2016 haft en projektportefølje med tidlig involvering på 2,2 mia. kroner med byggerier for blandt andet Tivoli, Carlsberg og Novo Nordisk.

Fremgang i moderselskab
Hoffmanns norske moderselskab, entreprenørkoncernen Veidekke, har ligeledes haft et succesrigt 2016.

Omsætningen steg med 23 procent til 30,1 mia. norske kroner (25,2 mia. kroner), mens resultatet steg fra 1,04 mia. norske kroner (870 mio. kroner) i 2015 til nu 1,46 mia. norske kroner (1,22 mia. kroner).

Hoffmann A/S
Millioner kroner
2016 2015
Omsætning 1374,7 1338
Resultat før skat 87,1 79,3
Overskudsgrad (%) 6,3 5,9

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.297