23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Niras, MøllerLøkkegaard, Ejendomsforeningen Danmark og Moe
Niras

Lars Krogh Johansen, 42 år og ingeniør, er ansat som brandingeniør hos Niras.

Lars Krogh kommer fra en stilling som brandteknisk rådgiver hos Midtconsult og har tidligere bl.a. været fagansvarlig for den brandtekniske disponering af det nye akutcenter på Regionshospital Viborg.

Andre spændende projekter på cv’et er Mascot International, Snejbjerg Ny Skole og Multihal, AAU Esbjerg, Siemen DK’s hovedkontor, Bestseller, Esbjerg Stadionhal, hvor Lars Krogh har arbejdet med brandmæssige forhold som brandstrategi, myndighedsdialog og beregninger.

MøllerLøkkegaard

Det vestsjællandske anlægsgartnerfirma MøllerLøkkegaard A/S har hentet et par erfarne kvinder til den nye bestyrelse.

Helle Lundsgaard, HD i afsætningsøkonomi, driver kommunikationsbureauet Drømmefabrikken, hvor hun i en tiårig periode har fungeret som lejet marketingchef for OK grøn anlæg A/S.

Mathilde Møller, cand.merc.aud., driver selvstændig konsulentvirksomhed. Hun har tidligere været CEO i Skælskør Anlægsgartnere og HR-direktør i HedeDanmark.

MøllerLøkkegaard A/S startede i 2014 med de to faglærte anlægsgartnere Anders Møller Jensen og Søren Løkkegaard ved roret.

I 2016 er virksomheden blevet et A/S, og ambitionen er at skabe en virksomhed med 35 medarbejdere, der omsætter for 35 mio. kroner om året og giver tre mio. kroner på bundlinjen.

Ejendomsforeningen Danmark

Morten Østrup Møller, M.Sc. Law, er ansat som juridisk direktør i Ejendomsforeningen Danmark. Morten Østrup Møller har været i ejendomsbranchen siden 1995, hvor han siden 2007 har været juridisk direktør i Deas A/S.

Morten Østrup Møllers karriere omfatter ansættelser i Sven Westergaards Ejendomsadministration, Højgaard Ejendomme A/S og Forsvarets Boligforvaltning. Fra 1995 til 2003 var han ansat i ASC, der i perioden fusionerede med det, der i dag er Deas A/S.

Han har i en årrække været formand for Ejendomsforeningen Danmarks Foreningsudvalg for boliger, er udpeget af Ejendomsforeningen Danmark som lægdommer i bolig- og erhvervsleje­for­hold, og han er medlem af et af huslejenævnene i Københavns Kommune. Morten Østrup Møller tiltræder stillingen 1. marts 2017.

Moe

Edit Pileborg, teknisk designer, er ansat som BIM operatør, energiinstallationer, til divisionen energi i København hos den rådgivende ingeniørvirksomhed Moe. Edit har 17 års erfaring; 10 år som teknisk designer hos MAN Diesel & Turbo og 7 års erfaring fra Haldor Topsøe. Edit har derfor en solid baggrund indenfor maskintegninger.

Oliver Thorpe, nyuddannet diplomingeniør, er ansat som fagingeniør, bro, til divisionen infrastruktur i København hos Moe. Oliver har under sit uddannelsesforløb været i praktik hos Niras og har i sit afgangsprojekt udarbejdet en analyse af effekterne af klorider på den aksiale træstyrke i revnet stålfiberarmeret beton.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141