23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra E. Nielsen Mekanisk Stenhuggeri, IndustriAll-Europe og JT Works
E. Nielsen Mekanisk Stenhuggeri

Ole Grage, ejer af E. Nielsen Mekanisk Stenhuggeri og oldermand i Dansk Byggeris Stenhuggerlaug, fylder 50 år.

Som fjerde generation i virksomheden i Hvidovre har Ole Grages liv handlet om sten, siden han blev født, og han har læst geologi på universitetet, hvor han har studeret naturstenenes hemmeligheder og tilblivelse for at kunne skabe den fineste bearbejdning.

I dag bearbejder Ole Grage stadig marmor - men også kalksten, sandsten og andre natursten, der blandt andet pryder facader overalt i Danmark. Og sådan skal det ifølge Ole Grage blive ved med at være.

Mandag 28. november kan han fejre sin 50 års fødselsdag og dermed også halvtreds år med sten som omdrejningspunkt i både arbejdstiden og fritiden.

IndustriAll-Europe

Fin Krogh Jørgensen, arbejdsmarkedspolitisk chefkonsulent i Ingeniørforeningen IDA, er blevet valgt som præsident for IndustriAll-Europe’s Industripolitiske Komité for en fireårig periode.

IndustriAll-Europe, som repræsenterer syv millioner lønmodtagere inden for fremstillings-, kemi- og energiindustrien, er en magtfuld spiller på den europæiske politiske scene med relationer til bl.a. EU-Kommissionen, EU-Parlamentet samt arbejdsgiverorganisationer og virksomheder.

Den industripolitiske komité formulerer organisationens overordnede politikker og indsatsområder og har for tiden særligt fokus på digitalisering og "Industri 4.0", cirkulær økonomi, omstilling til bæredygtige produktionsformer og udformning og implementering af handelsaftaler. Alt sammen med vægt på at påvirke omstillingerne og sikre medlemmernes omstillingsmuligheder og arbejdsbetingelser.

Fin Krogh Jørgensen har på vegne af IDA deltaget aktivt i det industripolitiske arbejde på både nordisk og europæisk niveau gennem en længere årrække.

JT Works

Søren Galster Tækker, key account manager, er ansat som afdelingsleder for JT Works vikarbureau på Sjælland. Afdelingen er nyoprettet med adresse i Sorø. Søren Galster Tækker har stor erfaring med salg, salgsledelse og bemanding - og har stort netværk indenfor mange brancher.

JT Works servicerer med vikar og bemandingsløsninger, primært inden for bygge- og anlægssektoren samt håndværkere.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111