23948sdkhjf

Cebra tegner besøgscenter i historisk landskab

Skamlingsbanken i Sjølund ved Kolding skal have nyt besøgscenter
Et team af Cebra architecture, 2+1 Idébureau, Opland Landskabsarkitekter, Dansk Energi Management & Esbensen samt Drias Rådgivende ingeniører har vundet konkurrencen om at designe og projektere et Nyt Besøgscenter Skamlingsbanken i Sjølund ved Kolding.

Skamlingsbanken er et af Sønderjyllands højeste punkter og har dannet bagtæppe for nogle af Danmarkshistoriens vigtigste taler.

Den 113 m høje bakke, der skråner ned til Mosvig ved Lillebælt, er omdrejningspunkt for besøgscentret, "der bliver en integreret del af landskabet, siger Carsten Primdahl, arkitekt og partner hos Cebra.

- Landskab og udstilling smelter sammen i en arkitektur, der indrammer og italesætter landskabet, og hvor den besøgende oplever en sanselig tilknytning til området og dets historie, siger han.

Fortidens stemmer

Et vigtigt element i vinderforslaget er det overordnede koncept "Natur og stemmer, der samler", som formidler talens og naturens kræfter. Her vil den besøgende lytte til stemmerne fra det danske sprogs forkæmpere, kvindekampens frontløbere og sejrsstemningen efter 2. Verdenskrigs afslutning. Udstillingen vil samtidigt perspektivere og debattere samfundsrelevante emner.

- Med vinderforslaget får vi skitsen til et fantastisk besøgscenter - arkitektonisk spændende i den måde, det falder ind i landskabet, og med supergode bud på fængende formidling. Jeg er sikker på, at besøgscentret, når det står færdigt, vil give besøget på Skamlingsbanken yderligere kvalitet, siger formand for dommerkomiteen, Birgitte Kragh.

Portal til landskabet

Ture i området tager sit udspring fra centret eller de besøgende kan søge mod udstillingen, caféen eller undervisningen inde i besøgscentret. Formidlingen af stedet og dets historie fortsætter udenfor besøgscentret i form af en række destinationer, der er placeret langs et interessant stiforløb i landskabet.

Besøgscentrets bærende vægge samt gulv udføres i en mørk brunlaseret beton. Et råt og robust materiale, der samtidig er stemningsskabende, har referencer til jordlag og som skaber et roligt bagtæppe for den imponerende udsigt.

kargaard

Skamlingsbankens nye besøgscenter
• Bygherre: Kolding Kommune
• Sted: Sjølund, Kolding, DK
• Opførelsesår: 2017 –
• Omfang: 500 kvm
• Arkitekt: Cebra architecture
• Landskab: Opland
• Formidlingskoncept: 2+1 Idébureau
• Ingeniør: Dansk Energi Management & Esbensen
og Drias Rådgivende Ingeniører

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.1