23948sdkhjf

Sensorer skal være øjne i beton

DTU står bag ny virksomhed, der udvikler sensorer til måling af fugt i beton
Forskere fra Danmarks Tekniske Universitet har på afdelingen DTU Fotonik gennem længere tid udviklet lysledere plexiglas. Nu har de forsynet lyslederne med sensorer der kan måle fugt, temperatur og tryk, og placeret i beton kan de bøjelige plastsensorer fungere som øjne i betonen, skriver DTU på sin hjemmeside.

- Det er ikke nyt at have sensorer i beton, men normalt bruger man elektriske temperaturmålere, som kun kan måle på ét punkt, og som kræver to ledninger per målepunkt. Man er også begyndt at bruge glasfibre i nogle forsøg, men glas er stivere end plast og kan nemt brække. Man støber beton med cement og sten, og i tørringsfasen kan stenene risikere at bevæge sig, så glasfiberen knækker. Vores sensor kan derimod strækkes og bøjes uden at blive ødelagt, siger udviklingsingeniør Kristian Nielsen til DTU’s hjemmeside.

Han har på baggrund af forsøgene været med til at stifte virksomheden Shute, der skal videreudvikle sensorerne.

Sensorerne virker ved, at man sender laserlys ind i fiberen, hvor lyset bliver reflekteret af et målepunkt. Herefter kan man se, hvad der er sket med målepunktet, og man kan så se, hvad der er sket i betonen.

Støbt i gulv

De første erfaringer er ifølge DTU ved at blive gjort, blandt andet af entreprenørvirksomheden NCC, som har fået støbt plastfibersensoren ind i et gulv.

- For at sikre at betonen har det rigtige fugtniveau, udtager vi normalt prøver, men med Shutes sensorsystem kan vi i stedet løbende følge udtørringen og sætte det videre arbejde i gang, så snart fugtniveauet er tilfredsstillende, siger Timmi Sargentoni, der er entreprisechef NCC, til DTU’s hjemmeside.
Læs mere om: DTU
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109