23948sdkhjf

Scantruck klar med nyheder inden for alle maskinmærker

Populær Manitou-teleskoplæsser klar til Agromek i ny og opdateret version
Verdens førende producent af teleskoplæssere, franske Manitou, er klar til Agromek 2016 i Herning med en af storsællerterne i ny og opdateret udgave. Nemlig Manitou MLT840-137 PS Elite. MLT840-modellen er velkendt i forvejen, men i den nye luksus-skikkelse er maskinen tilføjet en række nye features.

- Stage IV-motor, reduceret støjniveau og brede dæk er blot nogle af de nye detaljer ved den nye MLT840 i PS Elite-udgaven, fortæller produktchef Claus Bjerregaard hos Scantruck, som er dansk Manitou-importør.

Også andre Manitou-teleskoplæssere kommer med til Herning, og Claus Bjerregaard satser på at kunne præsentere yderligere franske nyheder.

Et af Scantrucks andre hovedmærker, japanske Komatsu, giver sin hovedrolle på Agromek til gummihjulslæsseren WA320-7. 16 tons-gummigeden gør sig både i entreprenørbranchen, hvor størrelsen er ideel til meget almindeligt entreprenørarbejde, og hos landbruget.Netop WA320-7 har formået at vise sig som en hydrostat-maskine, som med voldsomt mindre brændstofforbrug alligevel kan være fint med styrkemæssigt. Og hvor der også kan budgetteres med længere levetid.

Foruden gummigeden, bliver Komatsu naturligvis også repræsenteret med gravende maskineri på Agromek. Scantruck møder med flere mindre gravemaskiner. Blandt dem den suverænt mest populære minigraver, PC16R-3, og også den største i minigraverserien, 5,4 tons maskinen PC55MR-3.

Ny topmodel fra Weycor

De små vokser sig store hos Scantruck A/S. Hidtil har amerikanske Mustang og tyske Weycor været ensbetydende med små og mindre læssemaskiner. Når Scantruck byder ind på standen på Agromek, bliver det til præsentation af et par store af de små.

Det bliver en danmarkspremiere, når Scantruck ruller ind med den nye Weycor AR250e. Den betegner et kæmpespring i rækken af læssemaskiner fra Weycor by Atlas Weyhausen. AR250e har en kampvægt på 13.800 kg og placerer sig dermed helt suverænt i toppen af Weycor-hierarkiet. På Scantrucks maskinliste er der 4,5 tons ned til den næste, AR105e, som hidtil har været storebror.

Weycor AR250e har skovlkapacitet fra 2,4 til 3 kubikmeter. Inden døre er der kræset for maskinføreren med god plads i kabinen og optimalt udsyn hele vejen rundt. Og så udmærker den nye maskine sig ved et lavt støjniveau.

Weycor-konstruktørerne har haft specielt fokus på at sikre godt indeklima med et avanceret ventilationssystem. Udluftningsfilteret er placeret på maskinens øverste støvfrie sted, og tillige medvirker overtryk i kabinen til at sikre ren luft.

Ny Mustang i folden

Der er også kommet en ny førerhingst i Mustang-folden. Tilmed en maskine med en helt særlig Scantruck-historie. Mustang AL708 fik officielt verdenspremiere på Bauma i München tidligere i år. Men forinden havde den haft snigpremiere i Skive, da Scantruck bød til den traditionsrige ScanMek-udstilling i egne lokaler.

- Det har naturligvis givet os et specielt forhold til AL708’eren, at vi var først af alle til at vise maskinen frem. Dengang i den eneste prototype, der fandtes. Nu er serieproduktionen gået i gang, og på Agromek kan vi så præsentere den nye Mustang-topmodel, som vi tilmed er i stand til også at sælge, fortæller produktchef Claus Bjerregaard hos Scantruck.

Den knækstyrede Mustang AL708 er en 4,5 tons maskine med en 75 hk motor fra Deutz. På Agromek får den familiært selskab af 2,8 tonseren AL306 i modellen med kabine.

Sigh


Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125