Trælastgigant siger farvel til finansdirektør
Søren Strøm stopper i DT Group på grund af uenighed om strategien
Søren Strøm (tv.) stopper i DT Group med udgangen af måneden. Han ser her med DT Groups topchef, Søren P. Olesen. (Foto: Kennet Havgaard)
Ifølge en pressemeddelelse har DT Group og Søren Strøm gensidigt valgt at stoppe samarbejdet med udgangen af denne måned.
Det er forskellige måder at se fremtiden på, når det gælder eksekvering af strategien, der er årsag til at samarbejdet nu ophører, oplyser DT Group.
”Jeg vil gerne takke Søren for den store indsats han har leveret de seneste to år, ikke mindst med at professionalisere Finance funktionen, og jeg ønsker Søren alt det bedste fremover”, siger CEO Søren P. Olesen i pressemeddelelsen
Han har siden februar i år har tegnet topledelsen sammen med Søren Strøm.
Søren Strøm, der kom fra en stilling som finansdirektør i Mærsk Line, har været finansdirektør i DT Group i to år, med ansvar for finance, jura, IT og køb og salg af virksomheder samt i en periode også
sourcing og HR.
Søren Strøm har stået i spidsen for et omfattende transformationsprojekt, som inkluderede implementering af et nyt finanssystem og overlevering af alle transaktioner til eget Shared Service Center.
DT Group står bag byggemarkedskæderne Silvan og Stark i Danmark samt i de nordiske lande.