23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Socialdemokratiet og Entasis
Socialdemokratiet

Folketingsmedlem Lennart Damsbo-Andersen (S) fylder 60 år i dag. Han er født i Ousted ved Skanderborg, men siden han kom i Folketinget i 2007 har det handlet om at kæmpe for Lolland-Falster.

Han blev student fra Nakskov Gymnasium i 1976 efter et high school-ophold i USA og kom herefter i lære som tømrer hos Ewald Andersen A/S i Nykøbing Falster.

I slutningen af 1980’erne blev han medlem af Socialdemokratiet og blev senere næstformand for den lokale afdeling af Tømrer- og Snedkerforbundet og bygningsgruppeformand for forbundet Træ-Industri-Byg på Lolland-Falster.

I 1993 blev han valgt til byrådet i den daværende Nysted Kommune, hvor han senere blev borgmester fra 2002 til 2006, og i november 2007 blev han medlem af Folketinget.

Lennart Damsbo-Andersen blev i 2014 tildelt posten som Socialdemokratiets statsrevisor. Han er desuden formand for Folketingets transport- og bygningsudvalg og næstformand for Udvalget for Landsdistrikter og Øer.

Entasis

Arkitekt Christian Cold fylder 50 år i dag. Han er uddannet arkitekt fra Kunstakademiets Arkitektskole i 1992 og stiftede i 1996 sammen med sin kone, arkitekt Signe Cold, tegnestuen Entasis.

Det skete kort tid efter, at de to vandt konkurrencen om en ny hovedindgang til Zoologisk Have i København.

Siden har Entasis vundet adskillige konkurrencer blandt andet udvidelsen af Kildeskovhallen i Gentofte og den internationale konkurrence om om transformationen af de gamle Carlsberg-arealer i København til en moderne og tæt by.

Helhedsplanen blev præmieret som Best Masterplan Worldwide i 2009, og Christian Cold har også modtaget Nykredits Arkitekturpris og Eckersberg Mediallen.





























Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125