23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra Sønderborg Kommune, Krifa og Ase
Sønderborg Kommune

Betina Wichmann Knudsen, 45 år, er ansat som chef for byråds- og direktionssekretariatet i Sønderborg Kommune.

Hun kommer fra en stilling som afdelingschef i Vejen Kommune med ansvar for HR, intern service, jura og IT. Hun har tidligere arbejdet som sekretariatschef i Køge Kommune, personalekonsulent i Solrød Kommune og som jurist i Statsforvaltningen i København.

Betina Wichmann vil ligeledes få titlen som chefjurist på rådhuset og dermed falder endnu en brik på plads i omstruktureringen af administrationen på rådhuset. Betina Wichmann får en særlig opgave med at forberede modtagelsen af et nyt byråd i 2018.

Betina Wichmann Knudsen bor i Sønderborg. Hun er gift og har to børn på 13 og 18 år. Hun tiltræder sin nye stilling 1. november.

Krifa

Majken Meller, kundekonsulent i fagforeningen og a-kassen Krifa, fylder 40 år i morgen. Hun er uddannet som isenkræmmer og har tidligere arbejdet som konsulent hos TDC (i dag Yousee). Siden 2008 har hun været kundekonsulent i Krifas Kontaktcenter Aarhus, hvor hun primært arbejder med telefonisk hjælp og rådgivning.

Ase

Jannie Holm, forsikringsmedarbejder i den tværfaglige a-kasse Ase, fylder 50 år på søndag. Efter en årrække som konsulent og sagsbehandler hos organisationen Lederne kom Jannie Holm i 2011 til Ase på Frederiksberg, hvor hun primært behandler sager om efterløn, efterlønsbeviser/skattefri præmie og dagpenge.

Inden hun bevægede sig ind på a-kasseområdet for 19 år siden, har hun blandt andet arbejdet med kantinedrift i Eurest og som dagplejer i Tårnby Kommune.

Fritiden tilbringer hun gerne i sommerhuset i Marielyst med familien, ægtefællen Brian, deres to voksne sønner og barnebarnet Elias på ét år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.111