Herning-entreprenør vil være helt fleksibel
Ole Andersen udskifter nu en rendegraver med en 10 tons gravemaskine på hjul
"Vi udskifter en rendegraver med den nye EW 100, fordi den fylder mindre og kan arbejde meget fleksibelt. Samtidig kan vi fortsat flytte maskinen fra sted til sted ved egen kraft med 30 km/t. Det betyder meget, når vi fortrinsvis arbejder lokalt i det midt-/vestjyske område", siger Poul Erik Nielsen, som sammen med Claus Andersen ejer og driver A/S Ole Andersen Ingeniør- og entreprenørfirma.
"Der var flere faktorer, som talte for denne maskine. Vi har haft både den og et andet fabrikat på prøve, og føreren talte for Wacker Neuson. Samtidig har vi en god kemi med sælger Kristen Outzen, som vi har handlet med i mange år, og endelig kunne vi få den for en fornuftig pris", siger Poul Erik Nielsen.
25 medarbejdere
A/S Ole Andersen ingeniør- og entreprenørfirma har cirka 25 ansatte.
Firmaet er grundlagt af Ole Andersen i 1967 og overtaget af de nuværende ejere i 2004. Firmaet beskæftiger sig bredt med entreprenørarbejde, og har særlige kompetencer indenfor belægning.
EW 100 er en ret ny maskintype i Wacker Neusons pallette. Den er særdeles brændstoføkonomisk.
I forhold til den tidligere model yder den 15 procent mere power ved 20 procent mindre brændstofforbrug.
Maskinen har et styresystem med ECO-mode som det almindelige, og henholdsvis HI-Mode til de hårde opgaver og LOW mode til præcisionsarbejde med mindre kraft.
Med tiltrotator
Den nye maskine hos A/S Ole Andersen Ingeniør- og entreprenørfirma er forsynet med en Stage 3B motor. Ud over det høje udstyrsniveau på selve grundmaskinen har A/S Ole Andersen valgt at få den udstyret med Engcon tiltrotator og Leica 2D maskinstyring.
"Det har vi på de fleste af vores maskiner dag. Det er nærmest en nødvendighed", siger Poul Erik Nielsen.
Sigh