23948sdkhjf

Pankas tilbage i overhalingsbanen efter flere år med bump på vejen

Asfaltkoncernens topchef John Kruse Larsen forventer i år at runde milliarden i omsætning trods et politisk omskifteligt marked
Der kastes ofte politisk grus i maskineriet hos asfaltkoncernen Pankas, som udfører belægningsentrepriser i hele Nordeuropa. Men selv om skiftende politiske vinde betyder stor uforudsigelighed i forretningen, lægger Pankas mere asfalt på vejene både herhjemme og i udlandet, hvor koncernen henter næsten to tredjedele af sin omsætning.

Det betyder, at adm. direktør John Kruse Larsen efter nogle svære år med røde tal på bundlinjen efter finanskrisen nu kan melde om lys forude.

”Vores vækstforventning for 2016 lyder på cirka fem procent på toplinjen og uændret indtjening, men det bliver udelukkende i udlandet, at vi henter væksten. I Danmark forventer vi uændret omsætning,” siger John Kruse Larsen i et interview med Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Pankas indgår i det slægtsejede konglomerat Grønbech Holding, men har rødder helt tilbage til 1930’ernes byggekonsortium Ny Kalkbrænderi. Sidste år omsatte Pankas for 966 mio. kr. og mere end fordoblede årets resultat til 30 mio. kr. Det skyldtes især en positiv udvikling i Tyskland og Østeuropa, som er koncernens største markeder. Netop Østeuropa - nærmere betegnet Tjekkiet - gav ellers Pankas øretæver tilbage i 2013, da selskabet først tabte 75 mio. kr. på en samarbejdspartner og siden var ramt af, at flere EU-støttede projekter blev udskudt.

Volatilt marked

”Østeuropa er et meget volatilt marked, fordi de politiske forhold er meget svingende, hvilket gør, at de midler, der afsættes til vejvedligeholdelse, er uforudsigelige. Det er en stor udfordring for os, men vi har gearet organisationen til det,” siger John Kruse Larsen.

Han forklarer, at Pankas er bygget op omkring mobile enheder, blandt andet når det gælder genbrug – remix – af gamle asfaltbelægninger. Derved undgår virksomheden at skulle etablere stationære asfaltfabrikker, og i stedet kan anlæggene flyttes hen, hvor opgaverne er.

Som resten af asfaltbranchen er Pankas’ forretning i høj grad afhængig af offentlige bevillinger til vejbyggeri og -vedligeholdelse. Efter en årrække med store besparelser på vejbudgetterne, ikke mindst i Tyskland, er der nu håb om, at der atter sættes gang i investeringerne, fortæller John Kruse Larsen, som i maj blev valgt til formand for Den Europæiske Asfaltforening (EAPA).

Vejbudgetter hæves igen

”Man ved aldrig, hvad den politiske ustabilitet kan bringe i Tyskland og Østeuropa, ikke mindst på grund af flygtningekrisen. Men de tyske veje er utroligt nedslidte, og vejbudgetterne er sænket med 25 procent over de sidste fem år. Det har man nu erkendt ikke er en farbar vej, for Tyskland bærer jo hovedparten af Europas transport, så nu bliver budgetterne igen hævet med 20 procent over de næste fire år,” siger direktøren.

Ifølge ham satser Pankas derfor på at løfte sin omsætning tilsvarende i Tyskland, der er koncernens suverænt største marked og tegner sig for halvdelen af den samlede omsætning.

Også i resten af EU er der så småt ved at komme gang i vejinvesteringerne, fortæller John Kruse Larsen.

”Der er 5,5 mio. kilometer veje i EU svarende til, at hver familie i EU ejer værdier i vejene for 64000 euro. Det har man nu erkendt, at man ikke kan tillade sig at lade forfalde, fordi det er basis for al udvikling i samfundet, at vejene er i orden,” siger han.

Danmark halter efter

Ifølge Pankas-direktøren halter Danmark dog efter på området. Det gælder ikke mindst i kommunerne, hvor en rapport fra Foreningen af Rådgivende Ingeniører (FRI) i marts viste, at mange kommunale veje og bygninger er i så dårlig forfatning, at det vil koste op til 75 mia. kroner at indhente efterslæbet.

”Danmark er et tungt marked, og politisk er beslutningsprocessen ikke optimal. Danmark er ikke et hak bedre end Østeuropa på det punkt. Derfor har vi den strategi, at vi ekspanderer i udlandet, for det kan vi bedre håndtere end den hjemlige andedam,” siger John Kruse Larsen, der samtidig på, at rekruttering er Pankas' største problem .

Han peger blandt andet på, at konkurrencesitutionen i asfaltbranchen er skærpet de seneste år, efter nye EU-regler har afskåret mindre aktører for at gå sammen i konsortier og byde på store kontrakter.

”Det er jo fuldstændig vanvittigt, fordi det helt afholder os fra at byde på opgaverne. Vi kan jo ikke klare et helt års projekt til en enkelt kunde, når vi også har andre opgaver. Det er voldsomt uheldigt og en negativ effekt af nogle konkurrencetiltag, som sikkert er indført i bedste mening, men som ikke er gennemtænkt,” siger direktøren.

FAKTA: Pankas A/S
Pankas blev stiftet i 1939 af det daværende byggekonsortium Ny Kalkbrænderi, som beskæftigede sig med at bryde kalk og producere kalksten
Navnet Pankas blev valgt, fordi selskabet fra starten byggede på ANKA-stenene - en speciel kalksten brudt af kalk på Saltholm, hårdbrændt og imprægneret med bitumen, som gjorde den velegnet til anlæg af stier, fortove, pladser og veje, der skulle kunne holde til den stigende trafikbelastning fra stadigt flere automobiler
I dag indgår Pankas i det familieejede Grønbech & Sønner Holding, som er hovedaktionær i selskabet
Pankas med adresse i Vedbæk nord for København udfører belægningsentrepriser over hele Europa og har ud over Danmark selskaber i Tyskland, Polen, Tjekkiet, Slovakiet, Ungarn, Rumænien og Ukraine.
Selskabet forretningsområder i dag dækker bredt indenfor anlæg og vedligeholdelse af veje, stier, pladser og andre færdselsarealer. Desuden driver Pankas to store asfaltblandeanlæg i Danmark.

Artiklen er en del af temaet Genstart.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.265