Disse nybyggerier kan blive Danmarks flotteste hus
De nominerede til boligejernes arkitektpris, Idéprisen 2016, er fundet
6
Billeder
Nomineret #1: 270 kvm svævekasse i Glostrup ved København. (Foto: Andreas Mikkel Hansen/Danske BoligArkitekter)
Det er hovedtanken bag boligejernes arkitektpris, Idéprisen, der uddeles for fjerde gang i år.
I år fokuserer prisen på arkitekttegnet nybyggeri, og nu er tre nybyggede huse blevet nomineret til prisen, der uddeles i slutningen af september.
Fælles for de nominerede er, at beboerne har foretaget nogle helt personlige valg og haft meget specifikke ønsker til alt fra at kunne styre både solceller, hoveddør og gaspejs med en smartphone til at kunne se gennem huset.
De krav har arkitekterne honoreret og nogle tilfælde endda til en pris, der ligger tæt på prisen på et typehus. Samtidig er det kendetegnende for de tre nybyggede boliger, at der ifølge juryen er et imponerende brug af dagslys, overraskende detaljer og et uhørt lavt energiforbrug.
Idéprisen 2016
IdéPrisen er boligejernes egen arkitekturpris og uddeles af Danske BoligArkitekter, der er et samarbejde mellem Bolius, Boligejernes Videnscenter A/S, og Danske Arkitektvirksomheder.
Ideen er at vise, at arkitekter kan bruges til andet end kunstmuseer og operahuse. Det er fjerde gang, prisen uddeles, og i år har man valgt at fokusere på arkitekttegnet nybyggeri.
Vinderen udvælges af både en professionel jury og via en afstemning på danskeboligarkitekter.dk/ideprisen/ .
Afstemningen slutter 31. august 2016.
Vinderen af IdéPrisen får 25.000 kroner plus en statuette af den fynske kunstner Jens Ingvard Hansen.
IdéPrisen er boligejernes egen arkitekturpris og uddeles af Danske BoligArkitekter, der er et samarbejde mellem Bolius, Boligejernes Videnscenter A/S, og Danske Arkitektvirksomheder.
Ideen er at vise, at arkitekter kan bruges til andet end kunstmuseer og operahuse. Det er fjerde gang, prisen uddeles, og i år har man valgt at fokusere på arkitekttegnet nybyggeri.
Vinderen udvælges af både en professionel jury og via en afstemning på danskeboligarkitekter.dk/ideprisen/ .
Afstemningen slutter 31. august 2016.
Vinderen af IdéPrisen får 25.000 kroner plus en statuette af den fynske kunstner Jens Ingvard Hansen.
Ønsker unikke hjem
Danske BoligArkitekter står bag prisen, og ifølge sekretariatsleder og arkitekt MAA Pernille Hjorth er der er en klar tendens til, at danskerne i højere grad end tidligere vil have unikke hjem, der ikke ligner naboens.
”Vores boliger skal passe til os og vores måde at leve på. Måske har man oven i købet investeret i en enestående grund. Det kræver noget særligt, som det kan være svært at finde i kataloget med færdighuse. Mange tror fejlagtigt, at det er voldsomt dyrt at få et arkitekttegnet hus, men flere af årets finalehuse beviser det modsatte. Her har beboerne fået en bolig, der passer som en skræddersyet habit til lige præcis dem til en temmelig god kvadratmeterpris”, siger Pernille Hjorth i en pressemeddelelse.
Vinderen af IdéPrisen afsløres 28. september 2016, og der kan stemmes på de tre finalister på danskeboligarkitekter.dk frem til 31. august.
De nominerede
#1: Skulpturel svævebolig
270 kvm svævekasse i Glostrup ved København. Selv om familien har pakistanske rødder, sværger de til nordisk minimalisme og dansk design, og derfor er blandt andet lyst træ, lige linjer og store, hvide flader gennemgående i indretningen. Desuden kan både hoveddør, al belysning, overvågningskameraer og gaspejsen styres fra en mobil eller tablet.
Arkitekt: Lars Bo Poulsen, Nørkær + Poulsen Arkitekter
Byggepris: 3,75 mio. kroner, heraf arkitekthonorar på 170.000 kroner, der dækkede skitseforslag, myndighedsgodkendelse og projektering.
#2: En livsnyder-bolig
Et P-formet tunnelhus, nænsomt pakket ind i beton, træ og skifer, i Fredericia. Den karakteristiske villa, er inspireret af Friis & Moltkes enkle arkitektur og er fyldt med forskellige niveauer. Fra ’kommandobroerne’ – to altaner med glasgelændere i begge gavle, der er forbundet indvendigt via en gangbro på første sal – har beboerne fuldt overblik over både husets indre, men så sandelig også over alt, hvad der foregår på Lillebælt for enden af græsplænen.
Arkitekt: Jesper Korf, Nørkær + Poulsen Arkitekter
Byggepris: 6,5 mio. kroner, heraf arkitekthonorar på 170.000 kroner, der dækkede skitseforslag, myndighedsgodkendelse og projektering.
#3: Passivhus fyldt med hyggekroge
Set udefra er det 165 kvm store hus i nordsjællandske Hornbæk - udført i zink, skifer og cedertræ - et forholdsvis almindeligt etplanshus; måske på nær den kunstfærdige carport, der er en helt særlig opfindelse fra arkitektens side. Men som beboer i huset er der en verden til forskel fra et typehus. Huset er nemlig bygget som et passivhus ud fra et særligt byggekoncept, der blandt andet giver flere kvadratmeter indenfor.
Arkitekt: Karina Søgaard, Novaform Arkitekterne.
Byggepris: 2,6 mio. kroner, heraf arkitekthonorar på 120.000 kroner, der dækkede skitseforslag, myndighedsgodkendelse og projektering. Totalentreprise ved byggefirmaet Future House.