23948sdkhjf

Belysningsvirksomhed opruster vest for Storebælt

To nye sælgere skal betjene de jyske og fynske installatører og projektkunder
Med to ny ansigter på salgsfronten er belysningsleverandøren Flash Light A/S klar til at betjene flere jyske og fynske installatører og projektkunder.

Belysningsvirksomheden oplever stigende efterspørgsel, og de to nye belysningskonsulenter får base i Jylland og skal være med til at øge væksten hos virksomheden, der har hovedsæde i Karlslunde ved Køge.

Susanne Schandorff får som belysningskonsulent ansvaret for Midt- og Sydjylland og Fyn. Med 27 år i el-branchen, herunder otte år i Philips, har hun en bred erfaring indenfor teknisk belysning, som hun ser frem til at dele ud af.

Hun ser blandt andet frem til at yde rådgivning om de energibesparelser, der kan opnås ved omlægningen af belysningen til moderne produkter og løsninger.

”Selvom LED-produkter efterhånden har været på markedet i en årrække, ser jeg fortsat et kæmpe marked for LED-løsninger. Det skyldes ikke mindst de nye muligheder med forskellige farver i lyskilderne, men også nye teknologier og de mange spændende designmuligheder, der konstant kommer til”, siger Susanne Schandorff.

Lone Elsborg bliver belysningskonsulent ned ansvaret for kunder og projekter i Nord- og Midtjylland. Hun har gennem 18 år rådgivet håndværkere, vvs-installatører og grossister om tekniske produkter og løsninger.

Flash Light A/S udvikler og markedsfører energivenlige belysningsløsninger til butiksindretning, offentlige og private virksomheder samt boligselskaber.

Tilbagegang sidste år

Virksomheden oplyser ikke omsætning, men opnåede i sit seneste regnskabsår 2014/2015, der sluttede 30. september, en bruttofortjeneste på 10,9 mio. kroner mod 10,8 mio. kroner året før.

Bundlinjen bød på en tilbagegang fra 4,5 til 3,9 mio. kroner før skat. Egenkapitalen lyder på 12,7 mio. kroner.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141