23948sdkhjf

Her er Legos nye hovedkvarter

C.F. Møllers design af 52.000 kvadratmeter kontorkompleks i Billund er nu offentliggjort.
”Et nyt, globalt samlingspunkt for Legos hovedkvarter”.

Sådan beskriver Lego Group selv det nye bygningskompleks, som arkitektfirmaet C.F. Møller har tegnet.

Det omfattende nybyggeri skal huse en stor portion af Legos danskbaserede medarbejdere, mens det samtidig vil have plads til en lang række fællesfaciliteter og skal modtage gæster udefra – ikke mindst Lego-medarbejdere fra hele verden.

"Det nye kompleks bliver stedet, hvor fagligheder mødes, hvor erfaringer udveksles, hvor nye ideer opstår, og hvor inspiration fremmes. Sammen med sit omfavnende landskab fanger projektet følelsen, fornemmelsen og funktionen fra det klassiske campus", siger Klaus Toustrup, partner og adm. direktør i C.F. Møller.

En helt central del af det nye byggeri bliver Lego People House, et område, som indeholder fællesfaciliteter til en lang række aktiviteter i en uformel og inspirerende atmosfære.

Derfor er Lego People House designet ud fra en systematisk inddragelse af Lego koncernens egne medarbejdere.

Den proces har C.F. Møller været tovholder på, og inddragelsen var været et vigtigt parameter i opbygningen af de nye kontorkompleks, forklarer Klaus Toustrup:

"I nært samarbejde med Lego og medarbejderne har vi sikret, at projektet udstråler åbenhed, kvalitet og bæredygtighed – alle centrale Lego-værdier. Legos vision er at opfinde fremtidens leg, og det har vi lagt vægt på i arkitekturen som et sted for samarbejde og leg for både ansatte og offentligheden", siger han.

C.F. Møller er arkitekt og landskabsarkitekt på den nye hovedbygning for Lego koncernen i Billund, mens Niras er rådgivende ingeniør. Bygningen integrerer sig i masterplanen for Billund Kommune og lægger, ud over fokus på nye og fleksible arbejdsformer, også vægt på et lavt energiforbrug, grønne fællesskaber og optimale dagslysforhold.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125