DEBAT: Det skal gøres uattraktivt at køre på frihjul
Det er i orden at straffe virksomheder, der ikke tager et medansvar for at uddanne fremtidens faglærte, økonomisk. Men arbejdsmarkedet bør selv stå for arbejdet med at motivere virksomhederne til at tage flere lærlinge, skriver Flemming Frederiksen, formand for organisationen Arbejdsgiverne
Dansk Folkeparti har foreslået, at det skal koste dyrt for virksomheder, der ikke tager lærlinge. Baggrunden er, at omkring 11.000 unge mangler en praktikplads. Antallet af unge, der må nøjes med at komme i skolepraktik er i øvrigt fordoblet de sidste seks år.
Partiet har foreslået, at myndighedernes skal vurdere, hvor mange praktikpladser en virksomhed kan oprette, og for hver gang at virksomheden efterfølgende ikke tager en lærling, skal den straffes økonomisk ved at blive opkrævet et beløb svarende til en lærlingeløn plus 25 procent.
Alvorlig udfordring
I Arbejdsgiverne mener vi, at det er positivt, at der er stigende politisk vilje til at gå mere håndfast til værks. Danmark står overfor en alvorlig udfordring, hvor vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fire år. Derudover viser fremskrivninger fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, at vi i 2025 vil mangle 70.000 faglærte. En mangel på kvalificeret arbejdskraft, som særligt kommer til at ramme virksomheder i vækst.
Der er flere årsager til manglen på faglærte, men manglen på praktikpladser spiller bestemt en afgørende rolle. Derfor bør man ikke acceptere, at så mange virksomheder kører på frihjul. Alligevel skal vi lige tage den med ro et øjeblik. Forslaget, om at myndighederne skal vurdere, hvor mange praktikpladser en virksomhed skal tage, er en kende urealistisk. Hvilken myndighed kan vurdere det? Derudover bør det være arbejdsmarkedets parter, der foretager reguleringen.
Ordning gør en forskel
Det er meget bedre, at man i stedet hæver det såkaldte AUB-bidrag for de virksomheder, der ikke tager lærlinge. AUB-bidraget er der, hvor alle virksomheder betaler til, at virksomheder med lærlinge får dækket udgifter til løn og transport, mens lærlingene er på skole. Socialdemokraternes Mattias Tesfaye har foreslået en stigning på 30 procent. Det er den slags stigninger, der kan gøre en forskel. For det skal gøres langt mere uattraktivt at lade andre om at uddanne næste generation.
Problemet er, at for mange snakker, men for få gør noget ved det. I Arbejdsgiverne har vi vedtaget et konkret mål om, at 10 procent af de ansatte i vores medlemsvirksomheder i 2020 skal være lærlinge. Et mål som vi i øvrigt er godt på vej til at opfylde. Lad os få flere organisationer med på at sætte sig konkrete mål. Vi kan stadig løse problemet, hvis bare alle bidrager.
