23948sdkhjf

Disse entreprenører vil ombygge stationer

Fem entreprenører er nu prækvalificeret til at byde på stationsarbejder på seks stationer på Ringsted-Femern Banen
Der er nu sat navn på de fem entreprenører, der får mulighed for at give tilbud på stationsarbejder på seks stationer på Ringsted-Femern Banen.

Stationsentreprisen er et led i den samlede opgradering af Ringsted-Femern Banen forud for åbningen af kyst-kyst forbindelsen til Tyskland.

“Vi er tilfredse med at have fået fem gode firmaer, der er inviteret til at afgive tilbud på en entreprise, der vil opgradere seks stationer på strækningen fra Ringsted til Nykøbing F. Det er fem meget kvalificerede tilbudsgivere med stor erfaring fra lignende projekter, og jeg glæder mig til den videre proces”, siger Jens Ole Kaslund, projektdirektør for Ringsted-Femern Banen i Banedanmark.
De prækvalificerede
Fem anmodede om at blive prækvalificeret til at byde på stationsentreprisen, og alle fem har nu opnået prækvalifikation.
Det er:

- MT Højgaard A/S
- Barslund A/S
- Aarsleff Rail A/S
- Habau Hoch- und Tiefbaugesellschaft m.b.H
- M.J. Eriksson A/S

Flere arbejder involveret

Stationsentreprisen indeholder omfattende perronarbejder på Glumsø, Lundby, Nr. Alslev, Eskilstrup, Vordingborg og Nykøbing Falster stationer.

Derudover skal der udføres konstruktionsarbejder på fodgængerbroer og elevatorer og etableres afskærmning mod kørestrøm. Og så der skal etableres støttevægge og støjskærme på enkelte af stationerne.

Stationsentreprisen indeholder desuden option på yderligere tre arbejder. Det gælder udvidet og ny forplads på Glumsø Station og nyt parkeringsareal på Vordingborg Station.

Arbejderne har samlet en værdi på op mod 115 mio. kroner, fortæller Niels Overgaard, projektleder på stationsentreprisen i Banedanmark, til Licitationen - Byggeriets Dagblad, og oplyser, at man regner med at finde vinderen af kontrakten i slutningen af første kvartal 2017.

Herefter ventes arbejderne at gå i gang i efteråret 2018 og være afsluttet omkring årsskiftet 2021/2022.

Udbygningen
Udbygningen af Ringsted-Femern-banen er en del af det samlede Femern Bælt-projekt, som også omfatter kyst til kyst-forbindelsen mellem Rødby og Femern med et samlet budget på godt 62 mia. kroner.
Ringsted-Femern Banen vil sammen med den nye jernbane mellem København og Ringsted give markante tidsbesparelser for togpassagererne.
Det vil i fremtiden være muligt at rejse fra Nykøbing F. til København på én time. I dag er rejsetiden en time og 34 minutter.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141