Snubleulykker koster sygedage i byggeriet
Snublen på jobbet er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke inden for bygge og anlæg, viser ny opgørelse fra Arbejdstilsynet, der nu sætter gang i kampagne
Alvorlige snubleulykker i bygge- og anlægsbranchen er ikke et særsyn. (Foto: Colourbox)
Det betyder, at snublen på jobbet er skyld i mere end hver femte alvorlige arbejdsulykke inden for bygge og anlæg, hvor de hårdest ramte brancher er tømrer, murer, vvs’er og elektriker.
Det viser en ny opgørelse for perioden 2011-2014 udarbejdet af Arbejdstilsynet.
Forekomsten bringer bygge- og anlægsbranchen op blandt de seks brancher, hvor der er sket flest alvorlige snubleulykker i perioden.
I daginstitutioner er snublen skyld i næsten en tredjedel af de alvorlige ulykker, mens det eksempelvis er hver fjerde i kontorbranchen. Kontorbranchen er desuden den branche, der samlet set har flest alvorlige snubleulykker i 2011-2014 efterfulgt af bygge- og anlægsbranchen.
Toppen af isbjerget
Ulykker kategoriseres som alvorlige, når de fører til mere end tre ugers fravær. De typiske skader er brækkede arme og ben, kraftige forstuvninger og i nogle tilfælde skader på hovedet i form af for eksempel kraniebrud.
Og de alvorlige snubleulykker er kun toppen af isbjerget, for der sker langt flere snubleulykker med kortere fravær, lyder det.
Hertil kommer, at en del af ulykkerne giver varige mén.
Derfor sætter Arbejdstilsynet nu særligt fokus på området. Både via tilsyn og gennem kommunikationskampagnen ”Stop snubleulykker”, der skal hjælpe virksomheder og medarbejdere til at forebygge de mange snubleulykker.
”Vi møder desværre ofte den holdning, at snubleulykker er banale og noget, man ikke kan gøre noget ved. Men der er ofte et mønster i, hvad der sker, når det går galt. Derfor er det også muligt at forebygge mange af disse ulykker”, siger kontorchef i Arbejdstilsynet, Bent Horn Andersen.
”Ofte handler det om små ændringer i det daglige. For eksempel at rydde op på byggepladsen, undgå at løbe og sikre, at der er jævnt, der hvor man færdes”, fortsætter han.
Ud over fald- og snubleulykker er akut fysisk overbelastning ved løft, træk og skub samt fald fra højden de alvorlige ulykker, der sker flest af. De udgør begge 23 procent af arbejdsulykkerne i bygge- og anlægsbranchen.
Læs også: " Dansk Byggeri nikker genkendende til ulykkestal ".
Snubleulykker fordelt på brancher
Fra 2011-2014 blev der anmeldt 29.000 alvorlige arbejdsulykker. 6.500 af dem skyldtes fald, glid eller snublen. De brancher, hvor der sker flest alvorlige ulykker ved fald, glid og snublen i perioden 2011-2014, er følgende:
Daginstitutioner: 30 procent af ulykkerne = 387 ulykker (især aldersintegrerede institutioner og børnehaver)
Undervisning: 26 procent af ulykkerne = 377 ulykker (især folkeskoler)
Kontor: 26 procent af ulykkerne = 934 ulykker (især generelle offentlige tjenester, boligselskaber og anden udlejning af boliger)
Transport af gods: 25 procent af ulykkerne = 429 ulykker (især vejgodstransport, kurertjeneste og posttjeneste)
Bygge og anlæg: 21 procent af ulykkerne = 847 ulykker (især tømrere, murere, vvs’ere og elektrikere)
Døgninstitutioner og hjemmepleje: 19 procent af ulykkerne = 521 ulykker (især plejehjem og hjemmehjælp)
Kilde: Arbejdstilsynet
Fra 2011-2014 blev der anmeldt 29.000 alvorlige arbejdsulykker. 6.500 af dem skyldtes fald, glid eller snublen. De brancher, hvor der sker flest alvorlige ulykker ved fald, glid og snublen i perioden 2011-2014, er følgende:
Daginstitutioner: 30 procent af ulykkerne = 387 ulykker (især aldersintegrerede institutioner og børnehaver)
Undervisning: 26 procent af ulykkerne = 377 ulykker (især folkeskoler)
Kontor: 26 procent af ulykkerne = 934 ulykker (især generelle offentlige tjenester, boligselskaber og anden udlejning af boliger)
Transport af gods: 25 procent af ulykkerne = 429 ulykker (især vejgodstransport, kurertjeneste og posttjeneste)
Bygge og anlæg: 21 procent af ulykkerne = 847 ulykker (især tømrere, murere, vvs’ere og elektrikere)
Døgninstitutioner og hjemmepleje: 19 procent af ulykkerne = 521 ulykker (især plejehjem og hjemmehjælp)
Kilde: Arbejdstilsynet
Gode råd
Til arbejdsgiveren:
Orienter jer om bygherrens planlægning på byggepladser vedrørende etablering og vedligeholdelse af adgangsveje, trapper, belysning, glatføreberedskab mv. og vurdér, om det er tilstrækkeligt til jer. Ved spjældarbejde, sørg for aftaler om dette med kunderne
Undgå at medarbejderne skal bære værktøj og materialer - sørg for mekanisk transport helt frem til arbejdsstedet
Organiser, at der ryddes op og holdes orden på adgangsveje og arbejdssteder
Aftal med de ansatte, hvad du vil have dem til at gøre for at undgå snubleulykker
Til de ansatte:
Sig til og fra, når adgangsveje, trapper, belysning og glatførebekæmpelsen ikke er i orden
Hold løbende underlaget, hvor der færdes og arbejdes, fri for værktøj, materialer og spild
Brug hjælpemidler til transport værktøj og materialer helt frem til arbejdsstedet - undgå at bære ting
Skyd ikke genvej - brug de planlagte adgangsveje
Kilde: Arbejdstilsynet
Til arbejdsgiveren:
Orienter jer om bygherrens planlægning på byggepladser vedrørende etablering og vedligeholdelse af adgangsveje, trapper, belysning, glatføreberedskab mv. og vurdér, om det er tilstrækkeligt til jer. Ved spjældarbejde, sørg for aftaler om dette med kunderne
Undgå at medarbejderne skal bære værktøj og materialer - sørg for mekanisk transport helt frem til arbejdsstedet
Organiser, at der ryddes op og holdes orden på adgangsveje og arbejdssteder
Aftal med de ansatte, hvad du vil have dem til at gøre for at undgå snubleulykker
Til de ansatte:
Sig til og fra, når adgangsveje, trapper, belysning og glatførebekæmpelsen ikke er i orden
Hold løbende underlaget, hvor der færdes og arbejdes, fri for værktøj, materialer og spild
Brug hjælpemidler til transport værktøj og materialer helt frem til arbejdsstedet - undgå at bære ting
Skyd ikke genvej - brug de planlagte adgangsveje
Kilde: Arbejdstilsynet
Eksempler fra ulykkesanmeldelser
En ansat træder over oplagret materiel og vrider om på den ene fod hvorved kroppens vægt forskydes over på det andet ben. Spolebenet brækkede (1-3 måneders fravær)
En ansat kom gående og faldt i en kombination af støv og vand, som var glat. Faldt på skulder (3-4 ugers fravær)
En ansat snubler over mellemrum mellem to køreplader. Får et vrid i knæet. Beskadiger ledbånd i knæet (1-3 måneders fravær)
Kilde: Arbejdstilsynet
En ansat træder over oplagret materiel og vrider om på den ene fod hvorved kroppens vægt forskydes over på det andet ben. Spolebenet brækkede (1-3 måneders fravær)
En ansat kom gående og faldt i en kombination af støv og vand, som var glat. Faldt på skulder (3-4 ugers fravær)
En ansat snubler over mellemrum mellem to køreplader. Får et vrid i knæet. Beskadiger ledbånd i knæet (1-3 måneders fravær)
Kilde: Arbejdstilsynet
