Regnvandstunnel i København har nået milepæl

Tunnelboremaskinen Estrid har afsluttet sit arbejde i Østerbros undergrund efter godt tre måneder under jorden. Dermed er vejen banet for, at regnvand fra københavnerbydelen kan ledes ud i havet i stedet for at oversvømme bygninger og veje

Lidt slidte tænder og en rusten overflade.

Tunnelboremaskinen Estrid har ændret udseende efter at have tunneleret cirka 580 meter fra Lautrupkaj ved Svanemølleværket til Johan Svendsens Vej ved Strandvejsskolen på Ydre Østerbro som led i klimasikringen af københavnerbydelen.

”Det her er et meget vigtigt skridt i at klimasikre Ydre Østerbro. Det er afgørende, at der en vandvej, som kan lede regnvandet ud”, fortæller projektleder hos Hovedstandens Forsyningsselskab, Hofor, Kasper Juel-Berg.

Inden tunnelen, der koster over 100. mio. kroner at anlægge, er helt klar til at transportere regnvand fra boligområder ud i havet, er der nogle tilslutninger, der mangler. Derudover skal der laves en mindre tunnel hen mod Carl Nielsens Allé.

De arbejder skal være færdige mod slutningen af året, men allerede fra denne sommer vil tunnelen fungere og mindske risikoen for oversvømmelser, når der er kraftig regn over Ydre Østerbro.

Udfordringer undervejs

Inden borearbejdet blev sat i gang, blev der fortaget geologiske undersøgelser.

Trods undersøgelserne var det ikke til at sige med sikkerhed, hvad tunnelboremaskinen ville støde på i undergrunden, og dermed hvordan selve boringen ville gå.

Undervejs er Estrid stødt på hård og forurenet undergrund, men den tonstunge maskine har tygget sig gennem alle forhindringer.

”Da det aldrig er helt sikkert, hvad vi støder på i undergrunden, borer vi os langsomt og kontrolleret fremad. Undergrunden har været meget varieret, og vi har derfor haft nogle stop undervejs, men vi er kommet godt igennem”, fortæller Rasmus Rasmussen, projektchef hos NCC, som i samarbejde med Smet Group er entreprenør på opgaven.

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad supplerer Christian Foshammer, produktionsleder hos NCC, med oplysningen om at der har været en lille forsinkelse på en uges tid, da man blandt andet har skullet skifte nogle skæreskiver.

Genbruger kendt metode

Han oplyser også, at man har brugt den samme boremetode som ved fjernvarmetunnelen mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge.

Det vil sige såkaldt gennempresning, hvor betonrør presses ind bagfra, og det overskydende materiale pumpes ud. Og på samme måde som boremaskinen Gertrud, der har arbejdet sig gennem havnen for at gøre plads til fjernvarmetunnellen, benytter Estrid sig af boremudder, som sikrer, at man har en stabil front, så sætninger undgås.

Til forskel fra rørene til fjernvarmetunnellen, som har en indvendig diameter på tre meter, har regnvandstunnellens rør en diameter på 2,5 meter. Til gengæld er strækningen på Østerbro længere end den Mellem Islands Brygge og Kalvebod Brygge har borearbejdet været mere følsomt over for sætninger, da strækningen løber under såvel fodboldbaner som s-togsbane og den forurenede gasværksgrund.

Den forurenede jord har været en arbejdsmiljømæssig udfordring, da det har krævet, at medarbejderne har skullet være godt pakket ind, fremhæver Christian Foshammer. Han oplyser, at Estrid cirka har boret 12 meter om dagen, og at der er fjernet omkring 9.000 ton jord, som er transporteret til Nordhavnen.

”Det har været en kompleks opgave, hvor stort set samtlige anlægsdiscipliner har været i spil”, siger han.

Flere tunneller på vej

Tunnelen på Østerbro er Hofors første regnvandstunnel i København, men der er allerede planer om en række lignende tunneller, blandt andet på Vesterbro, i Valby og i det nordvestlige København.

Sideløbende starter Hofor og Københavns Kommune på en række projekter, der skal forsinke vandet og lede det hen mod tunnelerne.

Først om 20-30 år er hele klimasikringen af København færdig.

Regnvandstunnellen
Østerbrotunnelen er 580 meter lang
Diameter på røret er 2,5 meter
Det er Hofor, der anlægger tunnelen
NCC og Smet Group er entreprenør på projektet
Cowi er rådgiver på projektet
Det koster Hofor over 100 mio. kroner at anlægge tunnelen