DEBAT: Den rige akademiker og den fattige håndværker er en myte

Langt fra alle med en videregående uddannelse får den type job, der egentlig fik dem til at vælge at læse frem for at tage en faglig uddannelse. Og selv hvis de gør, er lønnen ikke nødvendigvis særlig god

Når unge i dag vælger uddannelsesretning efter folkeskolen falder valget ofte næsten pr. automatik på gymnasiet. Det bunder ofte i en forestilling om, at kommer man i gymnasiet og efterfølgende på universitetet, er man sikret en fremtid med en god indtægt og en spændende karriere. Går man derimod erhvervsskolevejen, ender man som en halvfattig, slidt arbejder, der højest kan sikre sig en middelmådig tilværelse.

Virkeligheden er bare en anden. Når man tager en erhvervsuddannelse og lærer et håndværk, har man rigtig god mulighed for at blive selvstændig og herre i eget hus. Og er man dygtig, kan man udvide forretningen. Mange spændende ejerledede virksomheder har i dag en håndværker i chefstolen. Endelig kan man også med en erhvervsuddannelse læse videre – eksempelvis til ingeniør.

Overkvalificeret sekretær

Det er også sandheden, at man med en akademisk uddannelse nemt ender i et job som en slags overkvalificeret sekretær. Det ender langtfra altid med en stor karriere. Det er svært at starte som selvstændig – selvom det selvfølgelig godt lade sig gøre. Endelig er masser af akademikere ansat til på ingen måde prangende lønninger.

Selvfølgelig kan man via gymnasiet og efterfølgende universitetet uddanne sig til mange spændende og ikke mindst samfundsnyttige job. Hjertekirurger, højesteretssagførere og havbiologer er alle startet med en gymnasial uddannelse. Men lad os være ærlige og indrømme, at det ikke er alle akademikere, der ender i så samfundsnyttige, vellønnede eller prestigefyldte jobs. Og det er i øvrigt langt fra alle med en studentereksamen, der læser videre på universitetet eller bruger den til noget som helst.

Mangler succeshistorier

Men i de unges bevidsthed fylder topadvokater og dygtige læger langt mere end den dygtige håndværker, der starter egen virksomhed. De kender ofte slet ikke succeshistorierne fra produktionens verden. Der hvor en stor del af Danmarks velstand faktisk bliver grundlagt. Det handler om image. Se bare hvor mange tv-serier eller film, der handler om topadvokater eller læger. Hvor mange er der om dygtige håndværkere? De imageforskelle har bare ikke ret meget at gøre med det arbejdsliv, den unge i virkeligheden kan forvente.

Jeg mener selvfølgelig ikke, at man skal være beslagsmed, hvis man kunne være blevet den nye Einstein. Men i forhold til den type job, mange akademikere ender i – som jævne, duknakkede lønslaver, kan et selvstændigt og vellønnet job som håndværker være mindst lige så godt. Det skal de unge være klar over. For deres egen skyld – og for samfundets. Vi kommer til at mangle 30.000 faglærte om bare fire år.