DEBAT: Flere faglærte kræver flere praktikpladser

Det er bydende nødvendigt, at flere virksomheder bidrager direkte eller indirekte til uddannelsen af nye faglærte, mener Håndværksrådet

Vi skylder de unge en bedre sikkerhed for, at de kan gennemføre deres uddannelse på den klassiske måde, der gør de danske erhvervsuddannelser til noget ganske særligt – de skal have langt bedre muligheder for at få en praktikplads. Det kræver, at flere virksomheder tager lærlinge.

Vi har fået en reform af erhvervsuddannelserne, som har kvalitet i højsædet. Karakterkrav og fokus på dygtighed betyder, at vi fremadrettet får unge mennesker ind på erhvervsuddannelserne, som i højere grad end tidligere har valgt en erhvervsuddannelse til – som et aktivt valg. Lærlinge arbejder og får løn for deres arbejde. Og det skal de have. Men mange små og mellemstore virksomheder oplever, at den samlede regning for lærlingen er for høj til, at de har mod på at indgå den uddannelsesaftale, der er med til at sikre faglært arbejdskraft i fremtiden.

Derfor ønsker Håndværksrådet, at der bliver skruet på håndtaget ”økonomiske incitamenter”, når vi skal sikre fremtidens arbejdskraft. Der skal være bedre økonomi i at have en lærling, især når lærlingen er på skole. Det gælder både de klassiske lærlinge, men i endnu højere grad de dygtige EUX-lærlinge, som vi gerne ser flere af, og som er på skole i væsentlig længere tid, end virksomhederne er vant til.

Kræver incitamenter

Vi tror på, at langt flere små og mellemstore virksomheder vil tage lærlinge, hvis økonomien følger med. Den nye fortælling om erhvervsuddannelserne efter reformen skal vi holde fast i, for lærlingene bliver dygtigere i de kommende år. Men praktikpladserne skal vi finde nu, og hvis flere virksomheder skal med på vognen og få praktikpladstoget til at rulle hurtigere, kan vi ikke nøjes med den gode fortælling. Virksomhederne skal også se up front, at der er økonomi til det. Og det kan vi sikre via økonomiske incitamenter.

Vi har haft en præmieringsordning, som holdt hånden under et skrøbeligt praktikpladsmarked, mens krisen huserede i Danmark. Den er afskaffet, og den fungerede også primært som et krisestyringsredskab. Vi er ved at være ude af krisen, men en ny og langt mere konkurrencepræget hverdag har meldt sig i de små og mellemstore virksomheder, så man er endnu mere fokuseret på økonomien nu end før. Det koster lærepladser.

Brug for løsninger

Derfor mener Håndværksrådet, at tiden er kommet til at se på, hvordan vi arbejder med økonomiske incitamenter på en mere langsigtet måde. Eksempelvis ved at have højere refusioner når lærlingene er på skoleophold. Den løsning vil betyde, at virksomhederne udbetaler løn, når lærlingen er i virksomheden og medvirker til produktionen – men at lærlingelønnen ikke mærkes så markant, mens lærlingen er på skole.

Hvem skal bidrage?

AE Rådet viste i maj 2015, at kun lidt mere end hver fjerde virksomhed med mindst fire ansatte og faglært personale tager lærlinge.

Både små virksomheder, mellemstore virksomheder og store virksomheder skal byde ind med flere praktikpladser – vi skal ganske enkelt have flere virksomheder ind i kampen. Og Håndværksrådets bud er, at vi får de små og mellemstore virksomheder med, når økonomien til lærlinge understøttes.