23948sdkhjf

Nyt om navne

I dag nyheder fra OK Nygaard, Schneider Electric og Windoor Danmark
OK Nygaard

Holger Hansen, direktør og medejer hos anlægsgartnerfirmaet OK Nygaard A/S, kan i morgen fejre sit 25-års jubilæum. Han er uddannet anlægsgartner fra Jordbrugets Uddannelsescenter i Aarhus, anlægsgartnertekniker fra Havebrugshøjskolen Vilvorde og har en to-årig diplomlederuddannelse fra Erhvervsakademiet i Aarhus. Holger har tidligere arbejdet som afdelingsleder og nu som direktør i OK Nygaard. Han har ansvar for administration og økonomi og udgør direktionen sammen med Ole Kjærgaard.

Privat bor Holger Hansen i Brabrand med sin kone og to børn. Han er medlem af bestyrelsen for Jordbrugets Uddannelsescenter og har været medlem af bestyrelser på flere erhvervsskoler. Han deltager i udvalgsarbejde indenfor branchens uddannelser. Holger Hansen har sin daglige gang på hovedkontoret i Hasselager.

Fritiden går med at spille golf og i øvrigt nyde godt af de mange gode kulturelle tilbud, der er i Aarhus og omegn.

Schneider Electric

Dan Fiil, 43 år, er ansat i Schneider Electric som salgsingeniør med ansvar for Midtjylland hos elmateriel- og energiteknikvirksomheden Schneider Electric.

Han er uddannet el-installatør og stærkstrømstekniker og kommer fra en stilling som projektsælger på stikforbindelser hos Wieland Electric. Tidligere har Dan Fiil arbejdet i tavlebranchen for Elogic.

Hos Schneider Electric skal Dan Fiil varetage kontakten til el-installatører og grossister i området fra Djursland til Horsens over til Varde og Holstebro. Selv bor han i Ikast med sin familie. Dan Fiil afløser Brian Ekgreen som Schneider Electrics repræsentant inden for el-branchen Midtjylland.

Windoor Danmark

Michael Larsen, 50 år, er ansat som projektleder hos altanvirksomheden Windoor. Michael Larsen kommer fra en stilling som country manager china hos modulproducenten Quicksmarthomes. Han har tidligere arbejdet med produktion og projektledelse i virksomheder som Inexa, Flexa, Alvedoor og Dantrafo Electronics.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094