23948sdkhjf

Nye veje til bedre indvendig isolering

Indvendig isolering kan lade sig gøre uden at trække fugt ind i bygningen eller skabe en skimmelbombe, ifølge H+H Danmark A/S
Udvendig isolering er ikke altid ønskelig. Det kan blandt andet skyldes kosmetiske årsager, eller at man gerne vil beholde husets oprindelige udtryk.

Virksomheden H+H Danmark A/S har på den netop overståede Byggeri’16-messe i Fredericia fremvist en ny såkaldt comfortblok, der ifølge salgskonsulent Jan Hemicke er noget nær perfekt til indvendig isolering. Uden de bivirkninger i form af fugtdannelser, man kan opleve som negativ bieffekt i de tilfælde.

Bugt med kuldenedfald

”Den er lavet til efterisolering, det vil sige, at det ikke handler så meget om at spare på energien, men at få en bedre komfort. Hvis man efterisolerer for meget indefra, så kan det betyde for meget fugt, i spær-ender eller andre steder i konstruktionen. Så vi vil gerne have fordelene ved et godt isoleret hus, men ikke så meget, at vi trækker fugt ind. Derfor har vi udviklet den her blok, så vi kan få bugt med kuldenedfald og den kan tilmed bære op til 180 kilo. Men man skal være opmærksom, hvis man isolerer indvendigt. Er det organisk, kan man skabe en skimmelbombe”, siger salgskonsulent fra H+H Jan Hemicke til Licitationen - Byggeriets Dagblad.

Bevar facaden

I huse bygget før 1977 kan H+H Comfortblokken ifølge virksomheden forbedre indeklimakomforten og øge energibesparelsen.

Samtidigt kan den udvendige murede facade bevares.

”Og konstruktionen kan fortsat være åndbar, da blokken er diffusionsåben”, siger Jan Hemicke.

Sænke fugtniveau

Tricket går i korthed ud på at få den indvendige overfladetemperatur op og derigennem også få sænket overfladefugten.

”Sekundært at få forbedret u-værdien. Blokken bidrager med sin isoleringsevne netop til at hæve overfladetemperaturerne”, siger han.

På den måde sænkes fugtigheden i vægoverfladen så meget, at eksempelvis skimmelsvamp får vanskeligt ved at gro.

H+H Danmark A/S understreger, at u-værdimæssigt kan det være afgørende, at man udfører en rentabilitetsberegning i henhold til BR15.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11