23948sdkhjf

Kalundborg Kommune fortsætter selv med vej- og parkopgaver

Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at det bedste for økonomi og pris er at fortsætte med kommunens egen entreprenørafdeling
Kalundborg Kommune har været i gang med at undersøge, om der er fordele at hente ved at udlægge kommunens vej- og parkopgaver til en ekstern aktør.

Konklusionen er, at det bedste for økonomi og kvalitet er at fastholde opgaveløsningen hos kommunens egen entreprenørafdeling og nuværende leverandør, Entreprenørservice, der har afgivet kontrolbud i forbindelse med det begrænsede udbud af fem delaftaler.

”Kommunalbestyrelsen har besluttet, at det bedste for både økonomi og kvalitet er at fortsætte med Entreprenørservice og opnå en årlig besparelse på området på syv-otte procent. Juridisk betyder det, at vi annullerer tilbudsindhentningen for så vidt angår fire af de i alt fem delaftaler. Reelt betyder det, at vores egen entreprenørservice har vundet opgaven”, siger borgmester Martin Damm (V) i en pressemeddelelse.

For den sidste af de fem delaftaler, der går på tømning af vejbrønde, som er en opgave, kommunen ikke selv kan løse, har kommunalbestyrelsen valgt at gå i kontraktforhandlinger med virksomheden Dan Sweep, lyder det.

Professionel tilbudsgivning

I pressemeddelelsen fremgår det, at kommunens administration sammen med Horten Advokatpartnerselskab har evalueret de indkomne tilbud, og at kommunalbestyrelsen på baggrund heraf har truffet sin beslutning.

”Vi oplever, at der har været en meget professionel tilbudsgivning, både fra de private tilbudsgivere og fra vores egen entreprenørafdeling”, siger formand for Teknik- og Miljøudvalget i kommunen, Svend Erik Autzen (V).

Det fremgår, at kommunens entreprenørafdeling i forbindelse med forberedelserne af kontrolbuddet har arbejdet med både effektivisering og en ny tilgang til opgaveløsningen, der vil betyde, at vej- og parkområdet fra 1. april styrer efter en mere kontraktorienteret model.

Svend Erik Autzen vurderer, at driften bliver mere effektiv med den nye ramme for opgaveløsningen.

”Vi regner med, at borgerne vil opleve en fortsat forbedring på området, og vi vil selvfølgelig følge op på de nye aftaler”, siger han.

Standstill-periode ikke udløbet

Over for Licitationen - Byggeriets Dagblad fortæller Lone Himmelstrup, chef for Vej, Ejendom og Affald i Kalundborg Kommune, at profylakse-bekendtgørelsen, som er en bekendtgørelse om, at kommunen agter at fortsætte med Entreprenørservice, for nylig er blevet afleveret, og at standstill-perioden på 10 dage derfor ikke er overstået.

”Inden for den kommende uge (denne uge red.) går standstill-perioden i gang, og omkring den 10-11-12 marts er den udløbet”, siger hun.

Aftalen med Entreprenørservice har ikke som sådan en udløbsdato. Der er nemlig ikke på nuværende tidspunkt truffet beslutning om, hvorvidt og hvornår man igen vil tage et kig på, om der er fordele ved at udlicitere området, fortæller hun.

Bliver der skrevet kontrakt med Dan Sweep løber den i en fireårig periode med option på to forlængelser af hvert et år, påpeger hun.

Læs også: " Entreprenør savner større indsigt i begrundelse for fravalg ".

De prækvalificerede
Delaftale 1: Ren- og vedligehold af grønne områder, Kalundborg N
OKNygaard
Arkil
NCC
Grøn Vækst

Delaftale 2: Ren- og vedligehold af grønne områder, Kalundborg S
OKNygaard
NCC
Arkil
Vækst og Miljø
Grøn Vækst

Delaftale 3: Maskinel fejning af kørebaner mv.
Valdemar Højland
NCC
Arkil
Dan Sweep

Delaftale 4: Tømning af vejrendestensbrønde, brønde i åbent land samt rensning af hovedledninger
Dan Sweep
Klaus’ Kloakservice
JK Kloak
Arkil
NCC

Delaftale 5: Belægninger - herunder vedligeholdelse af vandafledningsanlæg
NCC
Valdemar Højland
Arkil
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.13