Penge at hente ved arbejde på akkord
Blikkenslagere har pæn lønfremgang ved arbejde i akkord, selv om branchens prisliste ikke er blevet reguleret
Max Meyer og Blik & Rør foreslår en drøftelse af en revision af prislisterne i god tid inden overenskomstforhandlingerne. (Arkivfoto)
Det viser lønstatistikkerne fra Blik- og Rørarbejderforbundet og Dansk El-Forbund (DEF).
Lønnen for blikkenslagere og vvs’ere fra Blik & Rør steg sidste år med godt to kroner eller 1,1 procent til knap 187 kroner ved arbejde på timeløn, mens svende på akkord havde en lønfremgang på otte kroner svarende til 2,8 procent til en gennemsnitlig timeløn på 297 kroner.
Fremgangen i lønnen ved akkordarbejde er paradoksal, idet overenskomstforhandlingerne mellem Blik & Rør og arbejdsgiverorganisationen Tekniq brød sammen i såvel 2012 som 2014, og at der derfor ikke skete nogen regulering af akkordprislisterne.
Forbundsformand Max Meyer fra Blik- og Rørarbejderforbundet er tilfreds med, at akkordsvendene har lønfremgang trods de to gange manglende overenskomstforlig.
Svendene får genvinsten
”Forklaringen er i korthed, at vi tager hele gevinsten ved anvendelse af nye materialer og nye arbejdsprocesser. Når der kommer nye materialer eller nye maskiner kan arbejdet gøres hurtigere og arbejdsbesparende. Den gevinst tager svendene i øjeblikket alene, fordi vi nu to gange ikke har fået fornyet prislisten. Det er ikke til gavn for virksomhederne, og derfor har vi foreslået Tekniq, at vi sætter os ned allerede nu i god tid inden overenskomstforhandlingerne i 2017 med henblik på en revision af prislisterne. Vores forudsætning er, at værnebestemmelsen består”, siger Max Meyer.
Dermed hentyder han til en bestemmelse i overenskomsten, som giver mulighed for kontrolopmåling af arbejde, og som derfor ifølge forbundet kan fungere som værn imod social dumping. Arbejdsgiverne har ved de seneste overenskomstforhandlinger krævet bestemmelsen fjernet.
Brug for revision
I Tekniq siger adm. direktør Niels Jørgen Hansen, at lønstatistikken vedrørende akkordarbejde hviler på et meget spinkelt grundlag, og efter Tekniqs vurdering ikke er repræsentativ.
”Det er derfor endnu for tidligt at konkludere på lønudviklingen for akkordarbejde, men uanset hvordan lønudviklingen bliver for arbejde i akkord, så er jeg enig i, at der er brug for en revision af akkordsystemet - om det så skal være i form af en revision af de nuværende regler eller et helt nyt akkordsystem. Vi vil gå konstruktiv ind i sådanne drøftelser på baggrund af et rent og blankt bord uden tilsagn om hvad vi vil give og kræve ved næste overenskomstfornyelse”, siger Niels Jørgen Hansen.
Stort potentiale
Også elektrikere på akkord i installationsbranchen tjener væsentligt mere end deres kolleger på timeløn. Ifølge den seneste statistik er forskellen cirka 85 kroner i timen.
For elektrikere på akkord steg lønnen således sidste år med 6,7 procent eller 13,80 kroner i timen.
”Derfor er det uforståeligt, at ikke flere vælger at arbejde på akkord. Vi har på baggrund af lønstatistikken beregnet, at 760 elektrikere arbejdede på akkord sidste år, men potentialet er meget, meget større”, siger forbundssekretær Ole Tue Hansen fra DEF.
”Omkring 40 procent i installationsbranchen har ret til at kræve arbejdet udført i akkord, men mange afstår, fordi de ikke kender systemerne godt nok, ikke har prøvet det før og fordi virksomhederne er modstander af at bruge akkord. Men det er dårligt købmandskab ikke at anvende akkord. Arbejdsgiverne får afviklet deres projekter hurtigere, og både virksomheder og svende vil tjene på det. Det handler ikke om at løbe hurtigere. Det handler om bedre planlægning og arbejdstilrettelæggelse”, lyder påstanden fra Ole Tue Hansen.
Læs også: " Løn: Byggeriet giver industrien baghjul ".
