23948sdkhjf

Dansk Byggeri: Energispareråd bør se på renoveringsstrategi

Energirenoveringsstrategien fra 2014 sejler, og derfor bør Energisparerådet få til opgave at omsætte den til konkrete initiativer, mener organisation
Regeringens planer om at nedlægge Energisparerådet får nu Dansk Byggeri til at foreslå, at rådet i stedet bruges til at komme med konkrete handlingsforslag til, hvordan den tidligere regerings energirenoveringsstrategi kan realiseres.

Energirenoveringsstrategien blev lanceret i maj 2014 af daværende klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R), men ifølge direktør i Dansk Byggeri, Michael H. Niel­sen sejler strategien lige nu.

”Vi synes, det er synd, at lukke Energisparerådet. Men jeg er enig med ministeren i, at man skal gøre mere ud af, at finde en ny mission til rådet. Man kunne for eksempel lade rådet arbejde med en handlingsplan, der er knyttet op på energirenoveringsstrategien, som nu er nogle år gammel”, siger han.

Bredt sammensat

Beslutningen om at nedlægge Energisparerådet er begrundet i, at Energisparerådet samlet set ikke har levet tilstrækkeligt op til sit formål, da rådet er bredt sammensat og derfor repræsenterer forskellige interesser. Den udlægning kan Dansk Byggeri imidlertid ikke genkende, hvilket organisationen netop har gjort opmærksom på i et høringssvar.

”Samlet set kan vi ikke genkende ministerens begrundelse for at nedlægge rådet, som vi dermed må antage er politisk begrundet snarere end begrundet i rådets virke”, skriver Michael H. Nielsen i svaret.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.25