23948sdkhjf

Store fordele ved små gravemaskiner

Refsvindinge Entreprenør opgraderer materielpaletten med to nye kompakte maskiner fra Hitachi
Travlhed med nye opgaver får nu Refsvindinge Entreprenør ApS til at opgradere sin maskinpark med to nye minigravemaskiner:

En Hitachi ZX19U-5A på 1,8 tons og en Hitachi ZX55U-5A på 5,2 tons. Begge maskiner er aktuelt i gang med opgaver på Middelfart Havn.

Den fynske virksomhed, som er stiftet i 2002 af entreprenør Lars Kruse, beskæftiger 10–15 mand og løser mange forskellige opgaver, for eksempel jordarbejder med byggemodning, udgravning til fundamenter og kældre, terrænregulering og bassiner.

Gode erfaringer

Refsvindinge Entreprenør har gode erfaringer med Hitachis hydrauliksystem, der giver maskinerne præcision og brydekraft, at ekstraudstyr er enkelt at montere samt at motorerne har et solidt kraftoverskud og høj svinghastighed, selv om de er mere brændstof- økonomiske end nogensinde.

Foruden de to nyanskaffelser tæller maskinparken hos Refsvinding Entreprenør ApS lige nu fire andre Hitachi-maskiner, som blandt andet bruges til de kloakarbejder, der er en anden vigtig del af forretningen. Som autoriseret kloakmester udfører Lars Kruse blandt andet kloakrenovering, udskiftning eller reparation af afløbsledninger, etablering af regnvandsbassiner og nedsivningsanlæg.

Sigh
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.376