23948sdkhjf

DAGENS LEDER: Tænk rundt

Det mener Licitationen - Byggeriets Dagblad
Et af de senere års helt hotte udtryk – cirkulær økonomi – er gået hen og blevet endnu mere varmt. Det sker i kølvandet på den bølge af bæredygtig adfærd, som præger mange lande i den vestlige verden. Det er på en gang et opgør med køb og smid væk- mentaliteten og den traditionelle økonomiske betragtning om, at vækst og kun vækst kan sikre borgerne stigende velfærd.

Med begrebet cirkulær økonomi har man formået at opstille et scenarium, hvor det faktisk kan lade sig gøre ikke at skære ned på produktionen og væksten, men hvor bæredygtighedsbølgen får ekstra kraft, fordi produktionen og væksten nu har forankring i ændrede adfærdsmønstre, herunder stigende efterspørgsel på bæredygtige produkter.

I modsætning til den lineære økonomi har den cirkulære økonomi som udgangspunkt til formål at få det mest mulige ud af ressourcerne, så de kan indgå i et bæredygtigt kredsløb i stedet for at ende på lossepladsen. Begrebet fra vugge til vugge er for alvor kommet frem i lyset og får ekstra gennemslagkraft, fordi de økonomiske principper nu understøtter netop bæredygtighedsbegrebet.

Byggeriet har gennem snart mange år været mestre i at genbruge og genanvende byggematerialer. Nu skal især byggevareproducenter og designere til at tænke endnu mere bæredygtighed ind i produkterne, så de kan indgår i såvel produktionskredsløbet som det økonomiske kredsløb, så mindst muligt går til spilde uden at gå på kompromis med traditionel vækstøkonomi.

Så det gælder om at tænke ud af boksen og tænke rundt!
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.156