23948sdkhjf

De første kraner er på plads i byggegruben i Herlev

Det største delprojekt i udvidelsen af Herlev Hospital er startet med NCC som første entreprenør på pladsen. Projektet er nummer tre over de 10 største bygge- og anlægsprojekter i 2015
De første kraner har fundet vej til byggepladsen, og snart begynder NCC at rejse elementerne til dét, der i foråret 2019 indvies Nyt Hospital Herlevs nye akutmodtagelse og kvinde-barn-hus.

Henning Larsen Architects har tegnet den cirkelformede bygning, som koster 1.332 millioner kroner at opføre.

I samråd med sin rådgiver valgte projektorganisationen Nyt Hospital Herlev at udbyde det store byggeri i 15 fagentrepriser, og det var af hensyn til at skabe størst mulig konkurrence med færrest mulige grænseflader, fortæller projektleder Jesper Myhr.

”Ellers ville vi have stået med nogle meget tunge entrepriser, som meget få danske virksomheder ville kunne løfte”, pointerer han.

Ikke en hyldevare

Råhuset skal efter planen stå færdigt om knap et års tid, hvorefter HSHansen rykker ind for at udføre lukningsentreprisen.

Virksomheden skal levere og montere 28.000 kvm facader og 16.000 kvm tag, og det er ikke mindst bygningens geometri, der bliver udfordringen i dette projekt.

”De elementer, der skal bruges til den runde sengebygning, er bestemt ikke en hyldevare. Det er et spørgsmål om at videreudvikle eksisterende løsninger og finde nye, kreative anvendelsesmuligheder for at opnå det, som arkitekten gerne vil”, fortæller Lars Bojsen Jensen, der er afdelingschef for projekter i HSHansen.

HSHansen kan i den forbindelse trække på erfaringerne fra den ovale Royal Arena i Københavns Ørestad, hvor virksomheden også er lukningsentreprenør.

Lars Bojsen Jensen oplyser, at produktionen af elementer til Nyt Hospital Herlev startes op til efteråret, mens montagen på byggepladsen løber fra december 2016 og cirka to år frem.

Nyt Hospital Herlev
Nyt Hospital Herlev - akutmodtagelse og kvinde-barn-center
Projekttype: Nybyggeri
Byggesum: 1,332 mia. kroner
Areal: 56.585 kvm
Bygherre: Region Hovedstaden Herlev Hospital
Bygherrerådgiver: Niras, Aarhus Arkitekterne
Rådgiverteam: Henning Larsen Architects, Friis & Moltke, Orbicon, Norconsult, NNE Pharmaplan, Brunsgaard & Laursen, SLA.
Start: December 2015
Slut: Juli 2019


De 10 største byggerier i 2015
I samarbejde med Byggefakta sætter Licitationen - Byggeriets Dagblad og Building Supply i disse uger fokus på de 10 største igangsatte byggerier i 2015.
Projekt By Mio. kr. Afsluttes
3 Herlev Hospital Herlev 1.332 Juli 2019
4 Aarhus Letbane Aarhus 1.300 Juni 2018
5 DNU - Psykiatrisk Center Skejby 1.300 Januar 2019
6 DNV Gødstrup Herning 1.260 Juli 2018
7 Metro Nordhavn Nordhavn 1.200 Oktober 2019
8 Frederiks Plads, Aarhus Aarhus 900 November 2017
9 Fabrik hos Novo Nordisk Hillerød 650 Oktober 2019
10 Etablering af kabel Thisted 600 August 2018

Artiklen er en del af temaet De største byggerier i 2015.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.187