23948sdkhjf

H. Skjøde Knudsen ruster sig til sjællandsk vækst

Tidligere NCC-direktør indtræder i bestyrelsen for at sikre fortsat fremgang i hovedstadsområdet
For tre år siden etablerede H. Skjøde Knudsen kontor i København, og den fynske entreprenør mærker nu for alvor effekten af at være rykket tættere på de mange opgaver i hovedstaden.

Omsætningen er støt stigende og for at sætte yderligere skub i den udvikling er Henrik Enegaard Skaanderup nu hentet ind i bestyrelsen:

”2016 bliver andet år i træk, hvor København fylder mere end 50 procent af vores samlede omsætning. Vi vil gerne vokse yderligere, og det kræver en mand med indgående kendskab til markedet. Henrik er analytisk stærk, han kender byggebranchen, og han vil blive en vigtig sparringspartner i forhold til vores strategiske udvikling”, forklarer adm. direktør Allan Nielsen.

Henrik Enegaard Skaanderup arbejder i dag som selvstændig konsulent og bringer 26 års erfaring fra bygge- og ejendomsbranchen med ind i Skjødes bestyrelseslokale.

CV’et tæller ledende stillinger i store virksomheder som NCC, Kuben, MT Højgaard og Enemærke & Petersen.

”I første omgang kan jeg bidrage med mit kendskab til Storkøbenhavn, hvor potentialet for en mellemstor entreprenør som Skjøde er stort. Det er en virksomhed med sunde værdier, en fornuftig bundlinje og en indstilling om, at vækst skal kontrolleres”, siger Henrik Enegaard Skaanderup.

Henrik Enegaard Skaanderup er indtrådt i Skjødes bestyrelse med virkning fra den 4. december og afløser René Mortensen, som udtræder til marts næste år.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109