23948sdkhjf

Sportshaller i centrum for byudvikling

Give Stålspær leverer stål til Ørestads nye skøjtehal, og ofte er nye moderne haller med til at løfte et helt kvarter
Haller til sport og fritid er blevet en vigtig brik, når nye bydele skyder op, og gamle bydele fornyer sig i kampen om at tiltrække de ressourcestærke borgere. De nye sports- og multihaller skal nemlig gøre bydelene attraktive og fungere som et trækplaster.

De moderne haller skal samtidig være kvarterets samlingspunkt, og det er en tendens Give Stålspær A/S genkender.

Stålproducenten leverer i øjeblikket stålkonstruktionen til opførelsen af en ny skøjtehal i Ørestad i København

”Vi oplever, at de nye haller, der opføres, bliver bygget ud fra en vision og en målsætning om at give bydelen et løft. De haller, der blev bygget i slut-70’erne er ikke længere tidsvarende. De nye haller er derimod meget forskelligartede, og der er tænkt over det visuelle udtryk og de omkringliggende omgivelser. Det stiller krav til den stålkonstruktion, vi leverer, særligt i de tilfælde hvor der er tale om synlige spær, som er en vigtig del af det samlede udtryk”, siger den ene af Give Stålspærs ejere, Teil Bechmann.

Øget efterspørgsel

Virksomheden oplever generelt en øget efterspørgsel på stålleverancer til danske haller.

Ørestaden er et godt eksempel herpå. Aktuelt opføres der blandt andet en multiarena, en folkeskole med idrætshal, en dagsinstitution og skøjtehallen, der støder op til den kommende multihal Royal Arena.

Der bor i dag omkring 8.000 mennesker i kvarteret, men det forventes at stige til 20.000 mennesker i løbet af de næste 20-25 år.

Bydelen har allerede en velfungerende infrastruktur med metro, tog og busforbindelser samt motorvej. Det nye arenakvarter skal med sine haller gøre bydelen til et attraktivt sted at bo, og hallerne indgår dermed som en væsentlig del af byens udvikling og attraktivitet.

350 tons stål

Give Stålspær leverer 350 tons stålkonstruktion til den 6000 kvm og to-etagers nye store hal, som er tegnet af Christensen & Co Arkitekter A/S.

Hallen vil bestå af en ishockeybane, tumlebane, omklædningsfaciliteter og tilskuerpladser til cirka 750 tilskuere med mulighed for udvidelse til 1.900 tilskuere. Derudover kommer rum til styrketræning, et depotrum, teknikrum mv.

Give Stålspær A/S har projekteret og leverer stålkonstruktion til byggeriet, herunder en tagkonstruktion af opsvejste gitterspær med en samlet spændvidde på 45 meter.

Det er entreprenørfirmaet C.C. Contractor, som opfører byggeriet, der skal stå færdigt i slutningen af februar næste år.

brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109