23948sdkhjf

Sydkorea suger sygehusviden til sig

Nordsjællands nye supersygehus blev vist frem forleden. De sydkoreanske gæster var interesserede i blandt andet form, design og fokus på den menneskelige skala
En menneskelig skala kontra digitale patientjournaler.

Det var blandt andet emnerne, da Nyt Hospital Nordsjælland forleden fik besøg fra toppen af Sydkoreas sundhedsorganisation Health Insurance Review Agency (Hira), der hvert år behandler 1,4 mia. patienthenvendelser.

Præsidenten for Hira, Myeong Se Sohn, og to rådgivere mødtes under besøget på Nyt Hospital Nordsjælland med projektdirektør Henrik Schødts, der fortalte mere om tankerne bag det nye hospital i Favrholm.

Tværfaglig inspiration

”Det var spændende at præsentere dem for idéerne om Nyt Hospital Nordsjælland. De var meget interesserede i hospitalets form og design, skala og menneskelige kvaliteter. Nok fordi det er så radikalt anderledes end det, de arbejder med i Sydkorea. Her har det indtil videre mest handlet om vækst og i mindre grad fokus på menneskelige skala. Samtidig ville de gerne høre om, hvordan man kan fortolke og bygge et nyt hospital ud fra en række principper og lade sig inspirere af andre brancher,” siger Henrik Schødts efter mødet.

Mødte ministeren

Det overordnede tema for Hiras besøg i Danmark er at undersøge, hvad Sydkoreansk og Dansk Sundhedsvæsen kan lære af hinanden. Umiddelbart efter besøget på Nyt Hospital Nordsjælland ventede et møde med sundheds- og ældremininister Sophie Løhde (V).

Men det er ikke kun Sydkorea, der kan lære af os – vi kan også lære meget af dem.

”For eksempel er deres måde at integrere elektroniske tiltag i forhold til patientjournaler langt foran, hvad vi ser herhjemme. Det oplevede jeg tidligere under et besøg Sydkorea. Jeg var meget imponeret over hospitalets effektivitet og hvor langt fremme de er,” siger Henrik Schødts.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172