23948sdkhjf

Byggenyt

REGION SJÆLLAND

HØJBY: Miljø- og Klimaudvalget i Odsherred Kommune har besluttet at indstille Lokalplan 2015-54 - Borren, Højby Kultur- og Idrætsanlæg til endelig vedtagelse.

I december 2013 nedbrændte idrætshallen, der lå uden for Højby.

Kultur- og Folkeoplysningsudvalget har efterfølgende nedsat et byggeudvalg til genopførelse af en ny idrætshal samt tilhørende boldbaneanlæg i det åbne land.

Etablering af sportshallen kan, efter de foreliggende oplysninger, rummes inden for eksisterende lokalplan, mens etablering af sportsbaner forudsætter tillæg til kommuneplanen samt ny lokalplan.

GREVE: Greve Byråd godkendte i september det reviderede projekt for PCB-renovering af Hedelyskolen godkendt. Godkendelsen betyder, at gennemførelse af byggearbejderne på pilotprojektet skal ske fra januar–maj 2016, og at pavilloner skal opstilles i december 2015/januar 2016.

Den samlede udgift til projektet i 2015 og 2016 andrager i henhold til rådgiver 40 mio. kroner. Der er i alt givet anlægsbevilling på 36,310 mio. kroner, og nu søges der om de resterende 3,690 mio. kroner.

Økonomi- og Planudvalget i Greve Kommune har sagt god for frigivelse af beløbet.

REGION SYDDANMARK

VEJLE: Det er på tale at genoptage planprocessen for udviklingen af et centerområde ved Sønderbrogade og Gammelhavn. Processen blev oprindeligt sat i gang i 2013 for at give mulighed for etablering af to udvalgsvarebutikker over 2.000 kvm, men senere sat i stå i forbindelse med afklaring af en placering af Magasin i Vejle by. Siden har ejendomsudviklingsselskabet NPV, under indtryk af den lokale debat, tilrettet projektet og ønsker på den baggrund, at planarbejdet genoptages. Der er stadig tale om et projekt med butikker, liberale erhverv og boliger. NPV ønsker også fortsat, at etablere to udvalgsvarebutikker over 2.000 kvm.

I stueetagen placeres cirka 22.300 kvm dagligvare- og udvalgsvarebutikker. Butikkerne vil have indgange direkte fra gaden ligesom butikkerne på strøggaderne.

Førstesalen består af ét stort parkeringsdæk med cirka 650 parkeringspladser. Fra anden sal består byggeriet af en randbebyggelse med overvejende beboelse i tre-seks etager omkring et stort offentligt tilgængeligt grønt park-rum. I en række pauser i randbebyggelsen etableres trappeforløb for at sikre adgang mellem de omkringliggende gader og den højereliggende park. I det sydøstlige hjørne etableres et parkeringshus i fem etager med cirka 500 parkeringspladser.

Teknisk udvalg besluttede på sit seneste møde at anbefale en genoptagelse af planprocessen.

HADERSLEV: På baggrund af ændrede forhold vedrørende den bevaringsværdige ejendom Laurids Skausgade 16 genfremsættes en sag vedrørende lokalplanlægning på hjørnet Bredgade / Laurids Skausgade, og sagen er på Haderslev Byråds dagsorden i morgen.

Udvalget for Plan og Miljø behandlede tilbage i marts en sag om at påbegynde lokalplanlægning for etablering af en dagligvarebutik på hjørnet af Bredgade og Laurids Skausgade. Et flertal i udvalget valgte at igangsætte lokalplanlægningen, men sagen blev sat i bero, da det viste sig, at ejeren af en bevaringsværdig ejendom i lokalplanområdet ikke ønskede at sælge sin ejendom til projektet. Ejeren af ejendommen er efterfølgende afgået ved døden og projektudvikleren har derefter opnået en option fra arvingerne til at disponere over ejendommen i forbindelse med en planproces.

Byrådet skal nu tage stilling til, hvorvidt der på baggrund af de ændrede forhold skal lokalplanlægges, så den ønskede dagligvarebutik kan opføres.

REGION NORDJYLLAND

BIERSTED: Jammerbugt Kommune har besluttet at igangsætte planlægningen for et område til placering af en ny købmandsbutik, boliger med mere i den sydlige del af Biersted by. Til en start holdes der borgermøde på Biersted Skole i morgen 24. november.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.236