23948sdkhjf

Boremaskine opkaldt efter anlægschef

Anlægschefen for København-Ringsted jernbaneprojektet lægger navn til og døbte ny tunneleringsmaskine
Da anlægschef i Banedanmark Jette Aagaard for nylig fik en opringning fra entreprenørvirksomheden M.J. Eriksson med forespørgsel, om hun ville døbe virksomhedens første tunneleringsmaskine og at den skulle hedde Jette, troede hun at der blev lavet sjov med hende.

Men den var god nok.

Den spritnye maskines første opgave er at bore en tunnel til en regnvandsledning under Køge Bugt Motorvejen i forbindelse med anlægsarbejdet for højhastighedsjernbanen mellem København og Ringsted, netop det projekt, som Jette Aagaard er anlægschef for.

”Derfor var det naturligt, at maskinen skal hedde Jette. Det er en gammel tradition, at tunnelboremaskiner døbes, og at de får pigenavne, og i katolske lande suppleres der ofte også med et kors og henvisning til Santa Barbara, der beskytter mod død og ødelæggelse”, siger Jørgen Eriksson, adm. direktør i M.J. Eriksson.

Da den første overraskelse havde lagt sig, sagde Jette Aagaard ja tak til opgaven. Hun døbte derfor i går maskinen i champagne som det sig hør og bør.

”Det er da en ære, og naturligvis også lidt sjovt, at entreprenøren tænkte på mig i den forbindelse, og så må jeg nok leve med, at kollegerne er begyndt at mobbe mig”, siger hun.

Læs også: " Tunneleringsmaskine er en investering i fremtiden hos M.J. Eriksson ".
Læs mere om: DAB
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.112