23948sdkhjf

Odense-projekt genudbyder byggefelter

Flere har ytret ønske om at bygge hotel på stort projektområde i Odense by, og det betyder nu genudbud af fire felter
Partnerskabet bag det store byudviklingsprojekt i Odense, Fra Gade til By, genudbyder nu fire af byggefelterne.

Byggefelterne er beliggende i den nordlige del af Fra Gade til Bys projektområde midt i Odense centrum, hvor der frem mod år 2020 vil vokse en ny, bilfri bydel frem med underjordisk p-anlæg, boliger, kultur og erhverv.

Udviklings- og entreprenørselskabet KPC vandt det oprindelige optionsudbud på grundene, men efter optionsfristens udløb har Partnerskabet bag Fra Gade til By ifølge en pressemeddelelse besluttet at genudbyde grundene. Denne gang alene med mulighed for at opføre et hotel.

”I løbet af optionsprocessen har vi kunnet konstatere, at der i markedet er interesse for at bygge og drive et hotel i den nye bydel. Derfor har styregruppen valgt at genudbyde grundene under tilpassede salgsvilkår. På denne måde giver vi alle interesserede mulighed for at byde ind på denne attraktive investeringsmuligheder midt i Odense”, siger projektchef for Fra Gade til By Svend Heegaard i en pressemeddelelelse.

Tilpasset nye behov

Det nye udbud af byggefelterne er tilpasset, så de bedre opfylder de særlige behov, som følger med opførelsen af et hotel.

Det bliver en betingelse i udbuddet, at køberen skal bygge et hotel, og at bygningen skal tilpasses kælderens konstruktion. De indkomne bud vil blive vægtet med hensyn til kvalitet, arkitektur og funktioner, og der er særligt fokus på, at hotellet kommer til at passe ind i den nye bydel.

Siden grundene blev udbudt første gang i 2013 er der blevet udarbejdet en byggeretsgivende lokalplan. Planen giver blandt andet mulighed for at bygge flere kvadratmetre end tidligere. Der bliver desuden mulighed for at leje et antal dedikerede p-pladser i p-kælderen under musikhuset Odeon primært niveau minus to, samt et mindre antal i p-kælderen under hotellet.

Byggefelterne vil blive udbudt til salg hurtigst muligt, og Fra Gade til By regner med at kunne afslutte udbuddet inden årsskiftet. Det nye udbud kommer ikke til at medføre forsinkelser for projektet.

Det nye byggeri bliver på op til 8.935 etage kvm og mellem fire og seks etager højt. brahe
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11