23948sdkhjf

Ejendomsselskab køber op for 1,1 mia. kroner

Gefion Group har købt fem kontorejendomme i København, der nu bliver til boliger
Ejendomsudviklingsselskabet Gefion Group har nu opkøbt fem centralt beliggende kontorejendomme i København, som nu skal konverteres til boliger.

Projektværdien udgør mere end 1,1 mia. kroner, og med købene har det to år gamle ejendomsselskab øget sit fokus på konvertering af kontorejendomme til boliger i Københavns-området.

Siden starten er fem ejendomme udviklet og solgt som ejerlejlighedsprojekter.

”Der er mange i markedet, der gerne vil ind, men vi har en fordel i en god track record, som investorerne har tillid til, samt et godt netværk opbygget igennem de seneste 15 år”, udtaler udviklingsdirektør Henrik Nissen i en pressemeddelelse.

Seneste køb er en velbeliggende ejendom på hjørnet af Stockholmsgade og Dag Hammarskjölds Allé på Østrebro, som tidligere husede Øster Borgerdyd Gymnasium. Ejendommen på 3.341 etagemeter ved Østerport Station skal bygges om og udbydes som ejerlejligheder.

”Ejendommene til konvertering findes fortrinsvis i centrum og brokvartererne i takt med, at deres hidtidige brugere forlader dem”, siger Henrik Nissen.

Totalt har Gefion Group udviklet 24.000 etagemeter i pipelinen.

Ejendommene
Rosenvængets Alle, Kbh Ø 2.500 kvm
Stockholmsgade, Kbh Ø 3.500 kvm
Upsalagade 20, Kbh Ø 3.200 kvm
Amager Strandvej, Kbh S 9.000 kvm
Nørre Farimagsgade, Kbh K 6.000 kvm
Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.127