23948sdkhjf

Arkitektvirksomhed forstærker med to nye bestyrelsesmedlemmer

Niels Kornerup og Mads Kjøller Damkjær er ny i Schmidt hammer lassens bestyrelse
Arkitektvirksomheden Schmidt hammer lassen har hentet to nye medlemmer til bestyrelsen.

Det er advokat Niels Kornerup og direktør Mads Kjøller Damkjær.

Bestyrelsen tæller også forsat Bestyrelsesformand Michael Christiansen og stiftende partnere Bjarne Hammer (næstformand) og Morten Schmidt.

”Martin Lumbye udtræder af bestyrelsen efter 10 års godt samarbejde”, siger partner Bjarne Hammer, der fortæller:

”Vi er begejstrede for den nye bestyrelse og glæder os meget til samarbejdet med Niels og Mads, der begge er erfarne og dedikerede kapaciteter inden for deres felt. Vi tror på, at sammensætningen af kompetencer, der er repræsenteret i bestyrelsen vil understøtte og fremme de visioner, vi har hos Schmidt hammer lassen architects, det handler jo først og fremmest om arkitektur og om at drive en sund forretning.”

Komplekse problemstillinger

Niels Kornerup er partner i Bech Bruun og rådgiver om virksomhedsoverdragelser, selskabsret og komplekse problemstillinger.

Han rådgiver en række danske og udenlandske virksomheder i forbindelse med strategiske tiltag herunder køb eller salg af virksomheder/enheder/datterselskaber.

Hans arbejdsfelt omfatter desuden rådgivning om etablering af hensigtsmæssige virksomheds- og transaktionsstrukturer. Niels har desuden solid erfaring med bestyrelsesarbejde fra sine mange bestyrelsesposter; heriblandt Bellevue Teatret, Peter Justesen & Co. og Custommade.

Entreprenør og designer

Mads Kjøller Damkjær er entrepenør, designer og rådgiver og i dag leder af Innovation Services Nordic hos PA Consulting Group.

”Mads’ særlige vidensfelt ligger indenfor kreativ ledelse og oplevelsesdesign. Han har udviklet forandringsstrategier for nogle af verdens ledende brands og har været med til at skabe nye produkter, ydelser og forretningsmodeller”, siger Bjarne Hammer.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.157