Det nødvendige samarbejde er også sjovt
”Jeg har hørt om problemer og konflikter når arkitekten for eksempel vil have en svævende bjælke og ingeniøren siger: ’Det kan man ikke’. Men nedbryder vi de barrierer, primært i tegningsprocessen, bliver projekterne mere helstøbte og med færre fejl. Hvis du ikke har talt sammen på forhånd, er der for mange ting, der skal laves to-tre gange. Jeg har fået nedbrudt mine fordomme om ingeniører og arkitekter. De er ikke så låst som frygtet. De er mere åbne, end jeg havde regnet med.
Mira Woo, 25 år, arkitektstuderende, 8. semester, Århus:
”Jeg har hørt, at ingeniørerne og konstruktørerne gerne vil spænde ben for vores gode ideer, og sige, at de ikke kan lade sig gøre. Tit har de nej-hatten på. Men vi mangler selvfølgelig også forståelse for det tekniske. På skolen tænker lærerne heller ikke på, om idéerne kan lade sig gøre i virkeligheden, det handler om selve ideen. Men her er det jo en eksisterende bygning, vi arbejder med og skal renovere. Vi arkitekter havde svært ved at indordne os til de eksisterende forhold. For eksempel ville vi vælte nogle bærende vægge, for at give bedre rumkvalitet. I stedet måtte vi lave et bjælkesøjlesystem, og det koster jo på budgettet. Men ingeniørens forklaring gav god mening. Mange fordomme er faldet til jorden. De andre er ikke så firkantede, som jeg troede, og jeg forstår, at deres faglighed kan give et bedre resultat.
Jens Olsen, 25 år, ingeniørstuderende, VIA University College Horsens, 7. semester:
”Man snakker meget om arkitekternes vilde idéer. De vilde idéer kan måske godt lade sig gøre, men det kan jo være dyrt, og måske er der ikke råd til det. Jeg har så for eksempel fortalt, hvad det har af konsekvenser at vælte en bærende væg. Men jeg forstår på den anden side godt, at det er vigtigt, at tænke på rumkvaliteter for brugerne.
Magnus Nordtorp, 23 år, bygningskonstruktørstuderende, Århus, VIA 4. semester:
”Kom nu videre”, har jeg nogle gange tænkt. For eksempel havde jeg tegnet en facade. Den lavede arkitekten om, så den blev pænere, men der var ikke tid. Arkitekterne kan blive ved og ved med visualiseringerne.
Vi har haft fokus på hinandens fagudtryk, for eksempel har vi forskellig forståelse af hvad en skitse er. Men jeg er positiv over arkitekternes kreativitet, og det er godt at få viden om de andre faggrupper. Nu er jeg bedre forberedt til erhvervslivet.
Vi interviewede en beboer i den bygning, vi projekterer renovering for, og det var fedt, vi fik historien om standarden i 60’erne. Vi har aldrig skænket det en tanke, men når vi får noget af vide om byggestilen og livet i bygningen, kunne vi nemmere forstå de bløde ideer.”
Mette Wendelboe, 24 år, arkitektstuderende, 6. semester, Århus:
”Min far er bygningskonstruktør og ryster tit på hovedet af os arkitekter. Vores projekter kan få ham til at grine, når de handler om bløde værdier. Fordi det ikke har så meget at gøre med egentlig byggeri.
Jeg hørte fra de ældre i min praktik, at der er meget ingeniørerne ikke forstår, men jeg kan nu se, at det giver mening at have de tekniske faser med fra start, og jeg kan se, at vi ikke nødvendigvis er modstandere. Vi får højere kvalitet i projektet og i det færdige resultat. Jeg vil anbefale, at vi integrerer fagene, og måske har et helt semester obligatorisk, for det er jo det her, vi skal ud til.
Læs også: " Bryd faggrænserne ned og byg bedre ".
