23948sdkhjf

MT Højgaard øger sin indtjening i første halvår

Entreprenørvirksomhedens turnaround bærer nu for alvor frugt
Et øget fokus på kunderne og stigende brug af digitalisering lønner sig nu på bundlinjen for entreprenørvirksomheden MT Højgaard.

Entreprenørvirksomhedens indtjening er således markant forbedret i første halvår af 2015, fremgår det af MT Højgaards halvårsregnskab, der viser et driftsresultat før særlige poster på 122,2 mio. kroner mod 16,2 mio. kroner i 2014’s første seks måneder.

Sidste år var MT Højgaards regnskab fortsat mærkbart påvirket af en række gamle tvistsager på offshore-området, der gav MT Højgaard et samlet driftsresultat på -178,8 mio. kroner og et tab på 195 mio. kroner.

Men før disse særlige poster markerede MT Højgaard sig i 2014 med et positivt driftsresultat før særlige poster på 16,2 mio. kroner, hvilket var de første positive virkninger af den turnaround, som adm. koncerndirektør Torben Biilmann satte i værk, da han tiltrådte i 2012.

Tidlig involvering

Og turnaround, øget kundefokus og digitalisering viser sig nu for alvor i MT Højgaards regnskab for de første seks måneder af 2015, der ud over driftsresultatet på 122,2 mio. kroner kan notere en mindre omsætningsfremgang på 33,3 mio. kroner til 3,251 mia. kroner.

”Kunderne efterspørger i stigende grad, at vi deltager helt fra idéfasen, så de kan drage nytte af vores viden og erfaring. I den fase, tilfører vores digitale satsning inden for Virtual Design & Construction stor værdi til kunderne, da vi kan simulere hele deres projekt virtuelt. Dermed får de langt større valgfrihed, inden de låser sig fast på bestemte løsninger, og de får vished for, hvordan det endelige resultat bliver på alle parametre. Med de resultater, vi har opnået hidtil, og de tilbagemeldinger, vi får fra vores kunder, er jeg sikker på, at vi er på rette vej”, siger Torben Biilmann i en kommentar til halvårsregnskabet.

MT Højgaard fik i første halvår af 2015 nye ordrer for mere end 3,4 mia. kroner, og ordrebeholdningen var ved slutningen af juni på 6,6 mia. kroner.

MT Højgaard A/S (Halvårsregnskab)
Mio. kroner
2014 2015
Omsætning 3218,1 3251,4
Bruttoresultat 238,3 381,3
Driftsresultat før særlige poster 16,2 122,2
Resultat primær drift -178,8 122,2
Resultat før skat -179,4 147,9
Resultat efter skat -181,5 117,4
Egenkapital 948,6 870,2
Antal ansatte 3926 4048

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.182