Forpagterbolig bliver kulturcenter
Kunstmuseet Fuglsang får nu flere kvadratmetre til kulturformidling. Dermed fuldendes renovering til 23 mio. kroner
Sidste sommer blev den historiske bygning fra 1862 sat fuldstændig i stand udvendigt. Nu er turen kommet til bygningens indvendige dele. Dermed kan forpagterboligen udfyldes med nye funktioner som centrum for en række forskellige kulturaktiviteter i og omkring Fuglsang.
Af en pressemeddelelse fremgår det, at bygningen fremover skal huse Fuglsang Kunstmuseums aktiviteter for kulturformidling til børn med forskellige værksteder.
Derudover bliver forpagterboligen hjemsted for Storstrøms Kammerensemble, som her får nye, velindrettede øvelokaler samt lokaler til administration.
Indtil nu har ensemblet holdt til i Fuglsangs hovedbygning. Desuden bliver det tidligere mejeri, opført som en del af forpagterboligen, nu omdannet til koncertsal, og her vil publikum fremover kunne opleve Kammerensemblets koncerter.
Den samlede renovering beløber sig til 23 mio. kroner, og den udvendige er forestået af arkitektfirmaet Friis Andersen med Troels Jørgensen A/S som hovedentreprenør.
Den kommende indvendige renovering står arkitektfirmaet Kent Pedersen Aps for med M. N. Entreprise A/S, Maribo som hovedentreprenør. Efter planen er forpagterboligen klar til de nye brugere og publikum i foråret 2016.
brahe
Renoveringen
Renoveringen af forpagterboligen gennemføres af en nyetableret fond, Renoveringsfonden.
Guldborgsund Kommune, Realdania og Arbejdsgivere i Nykøbing Falsters Fond støtter projektet økonomisk.
Det er Arkitektfirmaet Kent Pedersen, som har udformet den nye indretning af bygningen. Den udvendige istandsættelse af forpagterboligen er finansieret af Guldborgsund Kommune, EU-midler via de såkaldte LAG-midler og Arbejdsgivere i Nykøbing Falsters Fond.