23948sdkhjf

Ungdomsboliger i containere på husbåd

Politisk vilje til at give dispensation for at gøre plads til meget alternativ husbåd med ungdomsboliger i Københavns Havn
Ideen er skæv og anderledes - og udsigten bliver fantastisk, når 11 heldige unge kan flytte ind i husbåd opbygget af containere.

Det er udviklingsselskabet Udvikling Danmark A/S, der med BIG som arkitekt og rådgiver har skabt en husbådenhed med i alt ni 45 shippingcontainere i to plan. Projektet, døbt Urban Rigger, skal placeres ved Kalvebod Brygge nær Fisketorvet i København.

Der er politisk velvilje overfor projektet, som forudsætter dispensation fra flere bestemmelser i lokalplan. På et møde i Københavns Kommunes teknik- og miljøudvalg har alle partier på nær Liberal Alliance stemt for at give den nødvendige dispensation, så projektet kan realiseres. I sidste ende er det dog Borgerrepræsentationen, der skal godkende projektet.

Teknik- og miljøborgmester Morten Kabell (EL) lægger ikke skjul på sin begejstring.

”Kalvebod Brygge virker ekskluderende, som den ligger i dag, det er nærmest kun Kalvebod Bølge, der byder københavnerne indenfor. Urban Riggers ser ud til at kunne skabe liv i en ellers gold zone i København, og samtidig kan projektet måske med en kreativ tilgang vise vejen for, hvordan vi kan få skabt flere ungdomsboliger på den sparsomme plads, vi har til rådighed i København”, siger borgmesteren.

Skrog i beton

Skroget til Urban Rigger udføres i beton, og på dækket placeres i alt ni 45 fods shippingcontainere i to plan. Containerne er ombygget til studieboliger med eget køkken og bad. Der bliver 11 enheder med studieboliger og en 12. enhed i stueplan, der indrettes til fællesrum.

Containerne placeres på skroget, så de sammen skaber et åbent indre gårdrum, og i midten af gårdrummet plantes et træ, der skal være med til at skabe et samlet grønt element..

Fra pontonniveau er der via en trappe adgang til depotrum og vaskeri, der placeres i skroget, det vil sige i kælderplan. Fra pontonniveau er der også via trappe adgang til en altangang på første sal, hvorfra der er adgang til boligerne. Fra første sal kan man også via en trappe komme op på en fælles tagterrasse i anden sals niveau.

Københavns Kommune oplyser, at det samlede bruttoareal er cirka 300 kvm. Det svarer til arealet for en nærliggende husbåd.

Urban Rigger bliver cirka syv meter høj målt fra vandoverfladen.

Det har ikke været muligt fra projektudviklerne at få et bud på, hvornår projektet kan står færdig.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.143