23948sdkhjf

V lover at fokusere på sikring af faglærte

Allerede til efteråret vil partiet kigge på, hvordan man kan få tidligere fat i de unge og få dem til at vælge en erhvervsuddannelse
Den foreløbige opgørelse, der viser et lille fald i ansøgningerne til erhvervsuddannelserne på én procent, viser, at der er brug for politisk opmærksomhed på de unges uddannelsesvalg.

Det mener Venstres undervisningsordfører Anni Matthiesen. Hun vil derfor allerede i løbet af de næste par uger holde møde med Dansk Erhverv og Dansk Industri for at høre, om de to organisationer har nogle idéer til, hvordan man får flere unge til at vælge en erhvervsuddannelse.

”Jeg havde håbet, at den opmærksomhed, som erhvervsuddannelsesreformen har skabt, ville afspejle sig i årets optag, men man skal nok give det noget mere tid. Der ligger en kæmpe opgave foran os, for vi skal reelt skabe en kulturændring. De unge og deres forældre skal fremover tænke mere i, at de unge uddanner sig til det, der er brug for”, siger hun.

Tidligt fat i de unge

I perioden 2011 til 2014 har seks ud af 10 uddannelser inden for byggeri oplevet tilbagegang i optaget. Og den tendens ser nu ud til at fortsætte. Skal kurven knækkes skal man tidligere have fat i de unge, mener Anni Matthiesen.

”Jeg håber, at de unge med folkeskolereformen kommer til at tænke mere på at gå erhvervsvejen. Det er allerede der, de skal præges. Det er noget jeg i efteråret skal se på i samarbejde med minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørby (V, red.) og uddannelses- og forskningsminister Esben Lunde Larsen (V, red.)”, siger hun.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.128