23948sdkhjf

Maskinleverandør bliver del af VM

HCP Danmark A/S leverer maskinerne, når Herning er vært for VM 2015 for islandske heste
Når verdens bedste inden for ridning på islandske heste sætter hinanden stævne ved VM i Herning i næste måned får maskinleverandøren HCP Danmark A/S fra Grindsted en fremtrædende rolle.

Virksomheden har indgået et sponsorat for arrangementet, og det betyder, at HCP Danmark stiller både knækstyrede minilæssere, traktorer og eldrevne ladbiler til rådighed for arrangementet, hvor heste og deltagere fra 18 lande er tilmeldt.

”Efter vi overtog importen af den smidige minilæsser MultiOne, der er en værdsat maskine hos mange hestefolk, er vi blevet meget involverede i aktiviteterne omkring heste og har for eksempel. også stillet maskiner til rådighed for Hest & Rytter i flere år. Derfor var det også naturligt for os at gå ind i VM 2015. De islandske heste og sporten omkring dem har udviklet sig markant i Danmark og resten af Europa inden for de seneste 30 år, og i takt med den udvikling efterspørger opdrætterne stadigt flere og bedre maskiner til deres daglige arbejde. Derfor er det logisk for os af vise vores maskiner i drift under arrangementet”, siger Martin Hansen, der som produktansvarlig hos HCP Danmark i Krogager har ansvaret for at levere maskinerne.

Fællesnordisk arrangement

Dansk Islandshesteforening er landets største hesteforbund, men et verdensmesterskab er alligevel så stor en økonomisk og logistisk udfordring, at de nordiske lande er gået sammen om at arrangere VM 2015. Rent geografisk faldt valget på Herning på grund af de specielt gode bane- og staldforhold, der er på Landsskuepladsen.

VM afholdes i perioden 3. til den 9. august.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.109