23948sdkhjf

Ejer Bavnehøj skal moderniseres for millionbeløb

Projektet skal udvikle området - arkitektkonkurrence er i gang.
Det nye Ejer Bavnehøj kommer til at omfatte flere forskellige ting. Blandt andet skal der indrettes et moderne forsamlingsområde, hvor der for eksempel kan afholdes folkemøder og mindre koncerter. Genforeningsstenen skal placeres et nyt sted, der udstiller den historiske sten på værdig vis. Det skriver Skanderborg Kommune i en pressemeddelelse.

I fælleskab med Skanderborg Kommune og de lokale ildsjæle Ejer Bavnehøjs Venner, der også bidrager med frivillig arbejdskraft, vil der i alt blive investeret 2,95 millioner kroner i det nye Ejer Bavnehøj. Realdania bidrager til projektet med 2,3 millioner kroner.

Området omkring Genforeningstårnet skal også gøres mere synligt, så det bliver et lysende ikon i landskabet. Derudover skal der indrettes et område til fordybelse, hvor der er ly og læ, og der skal anlægges flere stier i områder, så det bliver lettere at bevæge sig rundt og nyde det smukke landskab.

Hvordan de forskellige dele af projektet konkret kommer til at se ud vil blive afgjort senere på året, når vinderen af en arkitektkonkurrence er fundet. Vinderprojektet forventes realiseret i løbet af det kommende år, så det nye Ejer Bavnehøj efter planen kan indvies i slutningen af 2016.

Forud for bevillingen ligger et målrettet samarbejde om en fælles vision for det nye Ejer Bavnehøj. Visionen blev født efter, at kommunen i 2013 opkøbte de sidste arealer på toppen af bjerget, for at beskytte natur- og kulturværdierne. Dermed var vejen banet for en fremsynet helhedsplan for området, og Realdania hjælper nu Skanderborg Kommune med at realisere helhedsplanen og dermed gøre drømmen om det nye Ejer Bavnehøj til virkelighed.
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125